= bygningsdel, som omfatter tagkonstruktion og tagbeklædning, der skærmer mod vejrliget
Typer:
– fladt tag, der kun har det fald, der er nødvendigt for at lede regnvand til afløbene
– trekanttag, saddeltag eller vinkeltag, som har et trekantet tværsnit
– pyramidetag, der har pyramideform
– modfaldstag med indadhældende flader i V-form
– shedtag med skiftevis skrå tagflader og lodrette vinduespartier
– trempeltag, der er et saddeltag hævet på lodrette stolpevægge (trempler), som kan være af samme eller af forskellig højde i tagets to sider eller være undladt i den ene side
– mansardtag, der er et saddeltag rejst på en nedre tagdel med stejle, skrå flader
– Københavnertaget, hvor den øverste del, saddeltaget, er erstattet af en bjælke med svagt skrånende overkant
– buet tag, som kan være enkelt- eller dobbeltkrumt. Buen kan vende opad som i en kuppel eller nedad som ved et hængetag
Et tag kan være udført således, at den nederste del af taget enten går ud over facadeflugten eller holdes inden for denne, dvs. være udført med eller uden udhæng. I enderne kan taget være afsluttet med lodrette gavlflader eller med skrå tagflader (valme).
Tagkonstruktioner er af træ, stål eller jernbeton.
Et fladt tag af træ omfatter bjælker og brædder eller plader som underlag for tagbeklædningen. Et fladt betontag er udført af betonelementer svarende til elementer i etagedæk.
Trekanttage af træ omfatter spær, som er skrå tømmerstykker, der bærer tagbeklædningen. Spærene er ved gitterspær afstivet af tænger, der spænder mellem spærene og en vandret bjælke (spærfoden). Spærfagene omfatter spær og hanebånd, som er vandrette tømmerstykker, der spænder fra spær til spær.
Ved halvtage anvendes ofte tagstole langs bagvæggen til bæring af halvtagets højeste del. Tagstolen består af et vandret tømmerstykke (stolremmen), der bæres af lodrette stolper. Konstruktionen stabiliseres af skrå tømmerstykker (kopstykker) eller skråbånd, der spænder mellem rem og stolper. Tremplen (tgstol) anvendes for at løfte tagfoden op over tagbjælkelaget. Derved opnås en bedre udnyttelsesmulighed af tagrummet.
Tagkonstruktionen sammenbygges med det bærende underlag (tagfoden) ved saddelremme (tagremme), som er tømmerstykker i bygningens længderetning kæmmet ned i tagbjælkelaget eller fastgjort med ankre direkte til facademurene eller til et støbt dæk. Tagspærene kan også være tappet ned i tagbjælkelaget, der er kæmmet ned over murlægter, som ligger på facademurene. Skal tagbeklædningen ud over gesimsen, opskalkes den nederste del af spærene.
Tagdækningsmaterialer kan være af korrugerede (formpressede) plader, tagsten (fx tegl), skifer, spån og strå oplægges på og fastgøres til lægter, der sømmes til spærene vinkelret på disse i afstande, der afstemmes efter det valgte materiale. Bly, kobber, zink og tagpap (fx i form af built-up dækning) lægges på et underlag af brædder eller konstruktionskrydsfiner.
Hældningsvinkler ved anvendelse af materialerne:
– aluminium 7-90°
– bitumen 1,5-70°
– betontagsten 45-90°
– betontagsten med undertag 30-90°
– eternitbølgeplader 14-90°
– eternitskifer 18-90°
– glas 27-90°
– kobber 6-90°
– naturskifer 30-90°
– strå 45-90°
– støbeasfalt 1,5-15°
– stål 7-90°
– tagpap, dobbelt 6-35°
– tagpap, glat 8-35°
– tagpap, med lister 20-50°
– tagspån 45-90°
– teglsten, understrøget 45-90°
– teglsten med undertag 30-90°
– zink, falsede 6-90°
– zink, med liste 6-18°
Til tætning af tagryggen (kippen) anvendes specielt formede plader eller teglsten. Samlinger mellem skrå tagflader i indadgående hjørner (skotrender) udføres af brædder eller krydsfinerplader, der er belagt med et plademateriale (feks. zink) eller af specielt formede teglsten. Samlinger mellem tagflader og kvistflunker, brandkamme, skorstenspiber og aftrækshætter kan udføres med indskud af bly, zink eller med mørtel. Tagudhæng i gavle afsluttes med vindskeder, der er kantstillede brædder fastgjort til enden af de taglægter eller plader, der bærer tagbelægningen.
For alternative betydninger, se Tag (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Tag)
Tag eller tagkonstruktion er en vigtig del af et byggeri såvel i arkitektonisk henseende som i byggeteknisk henseende.
Byggeteknisk har taget til formål at holde huset tørt for indtrængning af vand, støv og fugt fra oven. Man kan i statens bygningsreglement for tagkonstruktioner se mere om de byggetekniske regler. På landets erhvervsskoler uddannes tømrerlærlinge i forskellige konstruktionsmetoder og forskellige metoder til selve tagbeklædningen.
De mange forskellige konstruktioner og materialevalg er med til at fremhæve husets artitektoniske særpræg.
Kobbertage er en hyppig forekomst i København, hvor flere berømte bygninger er beklædt med kobber. Det gælder bl.a. Børsen og Christiansborg.
Den øverste del af tagkonstruktionen, hvor to tagflader mødes, benævnes tagryggen eller blot rygningen eller kip.
Tagskæg eller tagfod er den nederste del af taget, som stikker lidt ud over bygningens facade, og som hjælper til at skærme mod nedbør.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
 | Stub Denne arkitekturartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |