Kondens

fortætning af luftens vanddamp, når denne rammer materialeoverflader med en temperatur, der er lavere end luftens dugpunkt

  • Vinterkondens forekommer på indvendige overflader og på vinduers overflade mod rummet. Ved vinduer med meget stor isoleringsevne (energiglas) kan der optræde kondens på vinduets overflade (yderside) mod det fri. Kondens på indvendige overflader kan give anledning til mug- og skimmelvækst (skimmelsvamp)

 

  • Sommerkondens forekommer, når fugtige byggematerialer i klimaskærmens ydre del ved solopvarmning afgiver fugt, som drives indad og fortættes på en dampspærre på væggens indvendige side. Ofte ses dryp fra loftskonstruktioner i kraftigt solskin
Kondens (Wikipedia)
For kemi kondensation, se kondensationsreaktion.
Kondensering på kold flaske.

Kondensering også kaldet fortætning er en faseændring (termodynamisk proces), hvor stofgasform omdannes til stof på væskeform, under frigivelse af termisk energi.

I atmosfæren findes der uendelig mange mikroskopiske partikler f.eks. blomsterstøv, støvkorn og saltstøv. Når luften afkøles fæster fugtigheden sig til disse partikler, og danner, afhængigt af hvor koldt det er i det luftlag, enten vanddråber (eller iskrystaller, men kaldes så deposition). Det er denne proces, der kaldes for kondensering eller fortætning. Det er også disse vanddråber eller iskrystaller skyerne består af.

Når fugtigheden kondenserer frigives der energi. Den energi er varme og den stiger op indtil der igen kommer et koldt luftlag, og det hele sker igen. Det er derfor der befinder sig skyer i forskellige højder.