Skimmelsvamp

= skimmelsvamp er bittesmå svampe, der vokser på jord og plantedele i naturen. I huse kan skimmelsvampe vokse mange steder. De har det bedst ved stuetemperatur og vokser bedst i relativt fugtigt klima (over 70 % relativ luftfugtighed). Skimmelsvampe lever af dødt materiale, der oprindeligt stammer fra dyr og planter (organisk materiale). I huse kan det f.eks. være træ, spånplader, krydsfinérplader, papiret på bagsiden af gipsplader, tapet

Skimmelsvamp (Wikipedia)
Nektariner, der er angrebet af to forskellige skimmelsvampe
Skimmelsvamp på brød

Skimmelsvamp er et samlebegreb, som bruges inden for mikrobiologien om en gruppe af svampe, der har stor betydning for mennesker på grund af deres levevis i bestemte, økologiske nicher. De er fælles om at kunne udnytte organiske materialer som fødekilde. De vokser bedst i relativt fugtigt klima (over 70 % relativ luftfugtighed). Mange døjer med skimmelsvamp i deres boliger, hvor årsagen til problemerne skyldes enten uhensigtsmæssige boligvaner, konstruktive problemer eller deciderede vandskader. Svampene frigiver sporer, hyfefragmenter, mikropartikler samt flygtigte stoffer (MVOC) til luften. Tilstedeværelsen af skimmelsvamp i bygninger er korreleret med træthed, hovedpine, åndedrætsbesvær og andre allergilignende symptomer, men også permanente skader som astma og vedvarende allergi. Viden om sammenhænge mellem eksponeringens størrelse og helbredseffekter hos mennesker er dog sparsom, således at der ikke kan opstilles videnskabeligt fuldt underbyggede retningslinjer eller grænseværdier for, hvor længe ophold i bygninger med forskellige grader af fugt og skimmelsvampevækst er uproblematisk. Helbredsproblemerne varierer endvidere alt efter, om personerne tilhører en særlig følsom gruppe eller ej.

Når man ser bort fra problemer med skimmelsvampe i boliger, er det vigtigt at huske, at skimmelsvampene også kan optræde som "lejlighedsparasitter", dvs. skadegørere, som bliver sygdomsfremkaldende, hvis personen, dyret eller planten er svækket. Desuden danner en række – i øvrigt harmløse – skimmelsvampe giftige affaldsstoffer, som kan gøre madvarer livsfarlige at spise. Skimlet mad bør derfor kasseres i sin helhed.

Desuden kan man møde en række skimmelsvampe som hjælpemidler i industrien og til fødevarefremstilling:

  • Forskellige Peniciliumarter til blå- og hvidskimmeloste – f.eks. Penicillium roqueforti der anvendes til Roquefort- og Stiltonost.
  • Andre arter bruges til fremstilling af antibiotika – f.eks. kan der fra Penicillium chrysogenum fremstilles penicillin
  • Gråskimmel (Botrytis sp.) fremkalder "ædelt råd" hos druer, så deres tørstof- og sukkerindhold øges før fremstilling af vin
  • ^