= anvendelse af materialer til en bygnings beskyttelse mod varmetab eller transmission af lyd. Krav til isolering fremgår af bygningsreglementet
Isolering er både betegnelsen for at reducere flow af f.eks. varme eller elektricitet og for det isolerende materiale. God isolering nedsætter evnen til at lede varme eller elektricitet, og ændrer ikke isoleringsevnen over tid. Isolering forekommer eksempelvis, hvor det er ønskeligt, at to tilgrænsende rum eller materialer skal opretholde forskellig temperatur. Når man udendørs om vinteren tager mere tøj på, isolerer tøjet mod den lavere lufttemperatur, således at man lettere kan opretholde kroppens normaltemperatur på 37 grader.
Graden af isolering afhænger af, hvilket materiale, der anvendes (varmeledningsevnen), af materialetykkelsen, af temperaturforskellen på hver side af isoleringen, samt de generelle fysiske forhold i området. Stillestående vand og luft isolerer godt, og dette udnyttes f.eks. i våddragter, hvor der i dragten er et tyndt lag stillestående vand, og i termoruder, hvor der er stillestående luft mellem to (eller flere) lag glas.
Isolering til huse skal sædvanligvis ikke blot opfylde et krav om lav varmeledning, men også krav om modstanddygtighed over for fugt og insekter og bør helst ikke indeholde giftige stoffer såsom rottegift eller bromerede flammehæmmere. Ydermere skal det have lang holdbarhed. De fem mest anvendte isoleringsmaterialer til huse er mineraluld (som er enten sten eller glasuld), ekspanderet polystyren ("flamingo"), papiruld, træfiber og perlit. Isoleringsmaterialerne skal kunne indbygges i en konstruktion som lever op til de gældende brandkrav. Selve installationen af isoleringsmaterialet påvirkes af faktorer som vægt, fleksibilitet og om der skal anvendes beskyttelsesmateriale, når det håndteres.
Andre former for isolering er muslingeskaller, halm, glas-skum, vakuumisoleringsplader og refleksiv isolering.Refleksiv isolering fungerer dog mest som isolering i forbindelse med varmestråling , og deres effekt er omdiskuteret, særligt på længere sigt. Papirisolering benyttes også, især i forbindelse med hulmursisolationer, hvor det blæses ind mellem yder- og indermuren, eller som loftsisolering, hvor det udlægges på det eksisterende luft. Papirisolerings brændbarhed reduceres ved tilsætning af forskellige borforbindelser, hvilket også reducerer grobunden for mikroorganismer og svampe.
Til elektrisk isolering bruges forskellige materialer, herunder porcelæn, plast (inkl. ekspanderet polystyren), gummi m.v., og de hvide porcelæns-isolatorer på ældre højspændingsinstallationer er et velkendt eksempel.