= populær betegnelse for Nordisk Miljømærkning. En mærkning for byggematerialer som gulve, vinduer og byggeplader. Svanemærkede produkter skal leve op til et såkaldt vugge til grav-princip, hvor miljøbelastningen skal minimeres i alle faser fra anvendelse af råmaterialer og til bortskaffelse. Kriterierne for opnåelse af svanemærkning udvikles løbende af de nordiske lande.