= geologisk fænomen, hvor bjergarterne er forskudt i forhold til hinanden på begge sider af en sprækkezone
Indenfor geologi er en forkastning et plan eller en smal zone (forkastningszone) i et bjergartslegeme, langs hvilken der er sket en tydelig flytning af bjergartsmateriale. Forkastninger opstår som en pludselig bevægelse langs et plan, fra cm-størrelse op til 15 m på en gang. Langs forkastningsplanet kan bevægelser forekomme gentagne gange, måske med års, årtiers eller århundreders mellemrum, men over geologisk tid beløbe sig til forskydninger på alt fra mm til flere hundrede eller tusinde meter, som kan iagttages mange steder i landskabet.
I Jordens skorpe frembringer pladetektoniske kræfter store forkastninger, hvoraf de største adskiller de forskellige skorpeplader, fx i spredningszoner eller subduktionszoner. De store mængder energi, som frigives, når der sker bevægelser i store forkastninger, er hovedårsagen til jordskælv.