= En viser af vindretningen, ofte opbygget med et stationært horisontalt stillet kors, hvis arme peger mod hver sit verdenshjørne. Over dem en let drejelig viser med en fane, som vinden kan få fat i. Denne fane kan være udformet som en hane, og vindfløjen kaldes da en vejrhane. Materialet kan være smedejern, men ikke sjældent er i hvert fald de bevægelige dele af f.eks. kobber for at undgå fastrustninger
Vindfløj er et simpelt meteorologisk instrument, der kan vise vindretningen. De er normalt fremstillet som en plade af metal, eksempelvis jern, kobber eller messing, der er monteret på en drejelig stang på toppen af en på gavle eller spir. De er dekorativt udformet, eksempelvis som et flag, en hane (vejrhane), et menneske etc. Kan ligeledes være udført som med ejerinitialer, årstal etc.
De ældste bevarede vindfløje i Skandinavien er vindfløje af forgyldt kobber, der antages oprindeligt at have været monteret på vikingetidens skibe. De har sidenhen været brugt på kirker.
Der er uenighed om, hvornår Vindenes tårn i Athen blev opført, men det er sandsynligvis fra ca. 200-tallet f.v.t. til år 50 og det havde oprindeligt en vindfløj i bronze udformet som den græske gud Triton, der siden er gået tabt. Dette regnes for den ældste kendte vindløj i verden, selvom der findes skriftlige kilder fra bl.a. Kina om lignende konstruktioner. Den ældste er i en sumerisk tekst fra Mesopotamien, som antyder at der blev fremstillet fløje af træ. Den ene teksten antyder at fløjen har været udformet som en fisk (haj) eller et mytologisk søuhyre. Den ældste teksten dateres gerne til cirka 2.000 år f.v.t.