Vaterpas


Vaterpas (Wikipedia)
En libelle

Et vaterpas er i sin grundform en indikator for om et emne er i vater (vandret) eller i lod (lodret). Instrumentet består af én eller flere libeller alt efter hvad vaterpasset skal bruges til.

Order vaterpas kommer af det flamske "water" som betyder vand og hentyder til at stillestående vand altid vil lægge sig helt vandret.

Selv om man i Storbritannien også siger "water" om vand, anvender man dog her ordet 'spirit level' om vaterpas. Dette ord henviser til det engelske ord for alkohol, spirit, som i dag anvendes i vaterpas i stedet for vand. Alkohol kan ikke fryse og sikrer derfor, at vaterpasset ikke går i stykker under kolde temperaturer.