Tommestok


Tommestok (Wikipedia)
Tommestok; her ganske vist kun med centimeter angivet.

Tommestokken (arkaisk "lukkealen") er nok den almindeligste betegnelse for en sammenfoldelige målestok som den mange håndværkere går rundt med i tommestoklommen – den smalle og aflange lomme på højre side af buksebenet. Ordet hænger ved skønt der i vore dage ikke altid er tommer angivet på den – kun centimeter og millimeter. Forsøg på at kalde den noget andet er slået fejl og vil utvivlsomt gøre det lang tid fremover.

En tommestok er ikke noget helt præcist måleinstrument. Længden varierer på fabriksnye eksemplarer, og med alderen bliver de endnu mere unøjagtige; men til mål af ikke afgørende betydning – hvor tolerancen spænder fra få millimeter til flere centimeter er den god og gavnlig.

Nogle tommestokke er forsynet med tværstreger, så de kan foldes og give en retvinklet trekant, hvis man ikke har en fladvinkel eller en ansatsvinkel.

En enkelt fabrik (svenske Hultafors®) fremstiller en tommestok, kaldt Contact meter, der har centimeter-mål på "forsiden", hvilket betyder at stokkens andet og følgende led hviler helt udstrakt tæt på underlaget og centimeter-angivelserne læses retvendt, hvor der på traditionelle tommestokke gælder det samme forhold når tommerne vender opad.

Denne contact meter er vist ikke særlig udbredt – slet ikke blandt professionelle håndværkere, men kan måske være til hjælp for mindre fingersnilde hobbyfolk.