= kalciumsulfat eller naturgips. Når gips opvarmes til ca. 120 grader bliver der et hvidt pulver tilbage. Pulveret røres op i vand til en formbar ‘grød’, som har en kort tid til hærdning
Denne artikel omhandler mineralet gips. Opslagsordet har også en anden betydning, se Gipsskinne.
Gips er et naturligt forekommende, hvidt mineral. Stoffet kaldes også kalciumsulfat, og har den kemiske formel CaSO4·2H2O. Det opstår ved sedimentering når søer udtørres.
Kalcineret gips, dvs. gips der er "brændt", så noget af krystalvandet er drevet ud, forhandles som et hvidt pulver, enten i form af grovgips, fingips eller modelgips.
Gips er naturligt forekommende som klare krystaller, som i White Sands, se en:White Sands National Monument, men det opstår også som et restprodukt ved rensning af svovlholdig røg fra f.eks. forbrændingsanlæg.
De største naturligt forekommende gipskrystaller er over 10 m lange og findes i den underjordiske hule Cueva de los Cristales i Mexico.
Finkornet gips kaldes for alabast og kan udskæres til bl.a. prydgenstande, f.eks. stenæg. Alabast er svagt gennemskinneligt. Navnet benyttes dog også om en art kalciumkarbonat.
Ordet gips anvendes på både tysk og dansk til at betegne både den naturlige stenart og det finmalede pulver. På engelsk og fransk kaldes stenarten for "gypse", mens pulveret hedder plâtre på fransk, hvilket er blevet til "plaster of Paris" på engelsk.