Fuge


= en åbning imellem to sammenstødende materialeflader.

Åbningen kan være fyldt med en masse, feks. mørtel i mellemrum mellem de enkelte sten i en mur:

  • lodrette fuger kaldes også lod-, stød- eller studsfuger
  • vandrette fuger kaldes leje- eller langfuger
  • fyldte fuger ligger i plan med stenenes forsider
  • skrabefuger ligger i plan med stenenes forsider
  • knasfuger er smalle
  • båndfuger er brede og båndagtige
  • brændte fuger og reliejfuger har en lille midterfure udført med et såkaldt brændjern
  • hulfuger har indadhulet overflade
  • rygfuger er mørtelen samlet op i en ryg, så fugerne træder længere frem end stenene.
  • Kelfuger eller rillefuger har form mere eller mindre som en fremstående halv rundstav. Er fugerne fremtrædende kaldes de ribbefuger
  • hamburgerfuger (klassicisme) er stærkt fremtrædende fuger enten med et buet forløb for oven eller med skrånende sider og et smalt, fladt midterparti
  • vandfaldsfuger er skråt afskåret sådan, at de overliggende sten fremtræder med en kant ud over fugerne
  • fladskårne fuger har skrå sider og en flad ryg, som når ud i murflugten
  • falske fuger er ridsninger i f. eks. kvadre, som skal ligne fuger