= en åben udbygning eller friluftsrum under tag på et hus i højde med en etage placeret over jordniveau og omgivet af et rækværk eller brystning
En altan (fra latin altus, «høj») er udbygning på et hus, oftest åben og anbragt i højde med en af de øvre etager og med adgang herfra. Tagterrasser kan kaldes altaner. En altan har rækværk og kan være understøttet af søjler, buegange eller en anden underbygning som et indgangsparti eller et bislag. Det forudsætter, at tilbygningen ikke er i hele hovedbygningens højde. Altaner er oftest uden tag, men kan have et skærmtag (ikke del af bygningens tag).
En slotsbalkon er ikke en balkon, men en altan, fordi det udendørs gulv med rækværk er taget på en buegang.
I Danmark er det nu almindeligt at udstyre lejligheder med altaner.