Ordbog

AJAX progress indicator
Search: (clear)
  • 1

  • 1-års gennemgang (-eftersyn)
    = bygherren indkalder entreprenørerne til en gennemgang af byggeriet senest ét år efter at byggeriet er afleveret. I forlængelse af gennemgangen udarbejdes et dokument (protokollat), som beskriver eventuelle mangler ved arbejderne. Alle parter skal underskrive dokumentet. Reglerne for 1-års(...)
  • 5

  • 5-års gennemgang
    = bygherren indkalder entreprenørerne til en afsluttende gennemgang af byggeriet senest 30 arbejdsdage før 5-års perioden efter afleveringen udløber. Reglerne for 5-års gennemgangen findes i AB 92 § 38 + § 39
  • a

  • A-hus
    = speciel type halvandenplanshus med soveafdelingen henlagt til første sal og øvrige opholdsrum i stueetagen, opført i Danmark fra 1960
  • AB 92
    = Almindelige betingelser for entreprenørarbejde ved bygge- og anlægsarbejder i hoved-, stor, eller fagentreprise, udgivet i 1992
  • ABR 89
    = Almindelige betingelser for rådgivning ved bygge- og anlægsopgaver, udgivet i 1989
  • ABT 93
    = almindelige betingelser for entreprenørarbejde ved bygge- og anlægsarbejder i totalentrepriser, udgivet i 1993
  • å

  • Ådring
    = træværk, der bemales, så det f.eks. fremstår som en mere ædel træsort
  • a

  • Afbinding
    = tildannelse og foreløbig samling af tømmer- eller jernkonstruktioner eller = hærdningsproces for beton
  • Afblænding
    = lukning af åbning
  • Affase
    = fjerne kanter (på træ), for at danne en smal, skrå, plan kant
  • Afgræsning
    = ndein arbejdet sættes i gang, skal bygherren identificere, hvor på byggepladsen der vil ske færdsel og blive udført arbejde af flere arbejdsgivere (fællesområder). Bygherren skal herefter træffe aftale med de enkelte entreprenører om, hvilken entreprenør der etablerer, vedligeholder og(...)
  • Afkoste
    = udjævne groft påkastet puds med fugtig kost
  • Afleveringsforretning
    = Til afleveringsforretningen indkaldes alle involverede parter i byggesagen, og der foretages i fællesskab en gennemgang af byggeriet
  • Afleveringsprotokol
    = dokument som beskriver hvilke forpligtelser, der ikke er opfyldt, manglernes eventuelle økonomiske virkninger og frister for afhjælpningen som fremgår i afleveringsforretningen
  • Afretningslag
    = plant lag af cementmørtel
  • Afrette
    = frembringe plane flader
  • Afrive
    = frembringe plane flader
  • Afsværtning
    = afstivning (midlertidig) .af konstruktion (for vandrette kræfter)
  • Afsyre
    = afrense med syre, feks. facademur for overfødig mørtel
  • Aftrapning
    = den vigende linie, der fremkommer ved i hvert overliggende skifte i murværk at trække den henmurede sten en 1/4-1/2 sten tilbage fra den underliggende i murens længderetning
  • Afvalme
    = forsyne et tag med valm (se valmtag)
  • Afviser
    = forarbejdet sten, placeret ud for siderne i portåbninger med det formål at holde vognhjul og vogne fri af murværket
  • Altan
    = en åben udbygning eller friluftsrum under tag på et hus i højde med en etage placeret over jordniveau og omgivet af et rækværk eller brystning
  • Anfangssten
    = sten, der danner overgang fra en pille eller mur til en bue - kaldes også vederlagssten
  • Anker
    = beslag af bronze (eller rustfrit stål) til fastholdelse af naturstensplader i facader eller = beslag af jern til etablering af forbindelse mellem bjælkelag og murværk (muranker)
  • Anslag
    = den del af en dør- eller vindueskarm, som den bevægelige del lægger an mod ved lukning
  • Anverfer
    = beslag, anbragt på en vinduesramme, der fastholder denne i lukket position til karmen
  • APV ( arbejdspladsvurdering)
    = en proces til systematisk gennemgang af arbejdsmiljøet i den enkelte virksomhed. APV skal udføres i samarbejde mellem ledelse og medarbejderne ved at kortlægge, beskrive og vurdere, prioritere, opstille handlingsplaner, som angiver hvornår, hvordan og hvem der skal løse de konstaterede(...)
  • Arbejdsbeskrivelse
    = En arbejdsbeskrivelse gør rede for arbejdets omfang og indeholder krav til materialer, udførelse og kontrol. Den specificerer desuden, hvilke bygningsdele der skal bruges i arbejdet. Arbejdsbeskrivelserne udarbejdes under projekteringen
  • Arbejdsleder
    = personen, der på vegne af arbejdsgiveren udfører instruktionspligten, og som anvender mindst 50% af sin arbejdstid på at lede og føre tilsyn med arbejdet. Arbejdslederen skal gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen, når han indgår i sikkerhedsorganisationen
  • Arbejdsmiljøgruppe
    = en arbejdsmiljøgruppe består af arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdslederområde og en arbejdsmiljørepræsentant valgt blandt og af de ansatte inden for samme afdeling/arbejdslederområde
  • Arbejdsmiljøkoordinator
    = personen, der på vegne af bygherren, udfører koordinering af arbejdsmiljøet henholdsvis under projekteringen (P) og under udførelsen (B). Der kræves en særlig arbejdsmiljøuddannelse for at være arbejdsmiljøkoordinator
  • Arbejdsmiljøorganisation
    = arbejdsmiljøorganisationen (AMO) består af arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdslederområde og en arbejdsmiljørepræsentant valgt blandt og af de ansatte inden for samme afdeling/arbejdslederområde
  • Arbejdsmiljøprogram
    = et dokument (program) hvor bygherrens vision og politikker og egen indsats præsenteres, og hvor bygherrens krav og forventninger til entreprenørernes indsats nøje er gennemgået og beskrevet
  • Arkade
    = fortløbende, bueformet åbning på søjler eller piller; buegangen kan også være blændet evt. i forbindelse med frise
  • Arkitrav
    = gennemgående bjælke, som hviler på søjler
  • å

  • Ås
    = vandretliggende træ, der spænder i et tagværks længderetning, og som bærer spær og tagbeklædning
  • a

  • Asbest
    = en gruppe mineraler, som har fundet anvendelse bl.a. pga. deres varme- og syrebestandighed og isoleringsevne. Kan forårsage støvlungesygdommen asbestose, fortykkelse i lungehinden og er desuden kræftfremkaldende (asbestosis)
  • Atriumhus
    = et firelænget, énetages hus opført omkring en lukket gård
  • Attika
    = lavt murstykke over hovedgesims eller = lav loftetage
  • b

  • Bærende væg
    = væg, som bærer en overliggende bygningsdel, fx tagkonstruktion, andre vægge eller etageadskillelser
  • Bæverhale
    = en smal flad tegltagsten
  • Bagmur
    = bærende ydermur uden åbninger eller = indvendige del af hulmur
  • Bagvange
    = den del af trappen, der bærer trinene ved væggen
  • Bajonetknæ
    = bøjning på nedløbsrør sammensat af retlinede stykker
  • Bakelit
    = fenolformstof (plasticstof) anvendes til bl.a. håndtag
  • Baldakin
    = lille tag over dør eller vindue, også fritstående over alter, trone etc
  • Balkon
    = en uoverdækket udbygning af en etage. I ældre byggeeri bæres balkonen af kragsten, piller, søjler eller af bjælker fra husets bærende konstruktion forlænget ud under den. I nyere byggeri er balkonens bærende led af armeret beton eller jerndragere. Balkonen har en brystning af murværk eller(...)
  • Baluster
    = søjle i rækværk eller gelænder. Kan være udført af forskellige materialer f.eks. jern, sten eller træ. Den kan være sammensat af flere profil-led og være belagt med profilringe. Findes med cirkulært, ovalt og kantet tværsnit. Kan også være udstyret med udskårne eller udhuggede prydelser
  • Balustrade
    = kort udbuet ofte pæreformet søjle, især i rækværk, for eksempel en brystning af balustre
  • Bankeklods
  • Barak
    = en enkel bygning til midlertidig brug. Oftest i ét plan og bygget af træ
  • Bastardmørtel
    = blanding af kalk- og cementmørtel
  • BBR
    = Bygnings- og boligregistret er et landsdækkende register med data om bygninger og boliger. BBR indeholder oplysninger om arealer, beliggenhed, anvendelse, vand- og afløbsforhold, materialer m.v. BBR bør afspejle de faktiske forhold, uanset om disse er godkendte
  • BD
    = betyder "branddrøj". BD er en betegnelse for et byggemateriales brandmodstandsevne. Feks. betegnelserne BD-30 og BD-60. BD refererer til en specifikation fastlagt af Dansk Standard, hvor tallets størrelse er udtryk for brandmodstandsevnen i antal minutter ~ se også BS
  • Bebyggelsesgrad
    = anvendes i servitutter, til at bestemme omfanget af bygningernes aftryk på grunden. Arealet beregnes ud fra grundens nettoareal beregnet som matriklens areal fratrukket vejudlægget. Bebyggelsesgraden anvendes ved huse, garager/carporte, småbygninger som drivhus, overdækkede arealer
  • Bebyggelsesprocent
    = er et udtryk for bygningens samlede etageareal i forhold til grundarealet. Den maksimalt tilladelige bebyggelsesprocent er fastlagt i lokalplaner, byplanvedtægter eller i byggeloven
  • Bejdse
    = imprægnering af træværk med farvende eller beskyttende væske (også kaldet bejdse)
  • Bejsejern
    = en bred mejsel
  • Beletage
    = første sal
  • Berapning
    = tyndt udglattet mørtellag på mur. Mørtelen er udkastet på muren og skrabet let med kanten af en murske og afkostet med vand
  • Beton
    = hærdnet blanding af cement, tilslagsmaterialer (sand, grus og sten) og vand.  Armeret beton eller jernbeton indlagt armering af stålstænger eller ståltråde, der sikrer en tilstrækkelig trækstyrke. Letbeton er beton som tilføres luft, enten mekanisk eller kemisk (træbeton, gasbeton).
  • Betonribbeplade
    = En plade af beton, der benyttes til etageadskillelse. Betonribbepladen er fremstillet på fabrik - præfab ~ præfabrikeret. Betonribbepladen kan have forskellige profiler for at sikre optimal bæreevne i forhold til spændvidde og materialeforbrug
  • Betonrør
    = anvendes til aftræk og til spildevandsledninger. Rørene udføres som præfabrikerede produkter (præfab)
  • Bevaringsværdig
    = særlig arkitektonisk eller byggeteknisk kvalitet ofte med en lokal eller national betydning. Det er bygningens ydre, som facader, vinduer, døre, tag, kviste og skorstene der er bevaringsværdig
  • Biforium
    = to sidestillede vinduer der omsluttes af en fælles bue eller er anbragt i samme vinduesniche. Findes oftest på tårne (feks. Rundetårn)
  • Bikonkav
    = indadbuet på begge sider
  • Bikonveks
    = udadbuet på begge sider
  • Bildet
    = udhugning af furer på (granit-)sten, således at man ikke glider på dem
  • Bindbjælke
    = Ien loftsbjælke, der går på tværs af huset fra langside til langside og binder de to modstående stolper sammen (i bindingsværk)
  • Binder
    = mursten der har sin største udstrækning på tværs af murens længderetning
  • Bindering
    = En kraftig jernring, der er ophængt i en øsken sat ind i en mur. Ringen er beregnet til fastbinding af dyr
  • Binderskifte
    = skifte af bindere
  • Bindig
    = betegnelse for to bygningsdele, hvis overflader ligger i samme plan
  • Bindingsværk
    = en bygning hvis bærende konstruktion består af lodrette og vandrette tømmerstykker esuppleret med skråtstillede stykker
  • Bindt
  • Bislag
    = en lille overdækket udbygning, kan være åben eller helt lukket og anbragt foran indgangsdøren
  • Bjælke
    = en vandret, bærende bygningsdel. Bjælken går fra ydervæg til ydervæg. Materialet kan være sten, jerm, armeret beton
  • Bjælkehoved
    = udskåret ende af bjælke, som stikker uden for husvæggen
  • Bjælkelag
    = tømmer, som vandret adskiller to etager i en bygning
  • Bjørn
    = indvendigt skråbånd mellem stolpe og bjælke
  • Blad
    = vandret længdesamling af tømmer eller = hjørnesamling ved snedkerarbejde eller = den gående del af en dør (dØrblad)
  • Bladhængsel
    = to i hele hængslet længde sammenhængende vinger
  • Blændguld
    = samme som blindgulv
  • Blænding
    = en flad murniche, oftest anvendt dekorativt eller for at spare bygningssten (~ en spareniche)
  • Blændingsværk
    = er bindingsværk, hvor der i tavl(-erne) er helstensmur i stedet for halvstensmur. Murværket rager udenfor bindingsværkets tømmer, og der mures uden på tømmeret mellem tavl(-erne). Tømmeret dækkes derved helt af murværket
  • Blændkarm
    = karmstykke som er skjult i konstruktinen. Tjener til fastgørelse af dør eller vindueskarm
  • Blændsten
    = skalmuringssten
  • Blandingsmur
    = murværk hvori forskellige materialer er anvendt
  • Blank mur
    = murstensvæg hvor stenene er ubehandlede ~ 'ren mur'
  • Blegsten
    = en flammet mursten som anvendes i bagmur
  • Blindgulv
    = groft tilvirket gulv hvorpå den endelige gulvbelægning lægges
  • Blindkarm
    = groft tilvirket karm hvortil den endelige dØr- eller vindueskarm fæstnes
  • Blindkonstruktion
    = en dækket konstruktion, som ikke er beregnet på at blive set
  • Blød bund
    = lag i jorden, der ikke er bæredygtige. Inden fundering skal disse lag udskiftes eller der skal foretages fundering med pæle
  • Blødstrøgen sten
    = maskinfremstillet mursten der skal ligne en håndstrøgen mursten
  • Blok
    = fremstående murværkskonstruktion i to skifter bestående af nederst en binder og øverst en løber. De optræder som bærende led for en gesimsprofil, og den samlede konstruktion kaldes en bloktandgesims
  • Blokforbandt
    = murforbandt med skiftevis lØber- og binderskifte, således at løbere henholdsvis bindere er placeret lodret over hinanden
  • Blokhus
    = et hus opbygget af rette nåletræsstammer, der overalt er lige tykke. I hjørnerne er stammerne knudede sammen i en ret vinkel. Denne sammenknytning er udført således, at to modstående stammer fra det ene lag altid skyder halvt op i det næste, så der er binding i begge retninger
  • Bloktandsfrise
    = frise ornamenteret med firkantede fremspringende led
  • Bloktandsgesims
    = en gesims under et let udkragende murparti. Den består af to skifter, hvor i løbere veksler med bindere. I skiftet under udkragningen krager løberne ud, medens binderne imellem dem holdes i murflugten i den ikke udkragede mur. I næste skifte er det binderne, der krager ud, medens løberne(...)
  • Blyindskud
    = blyplade til inddækning af som regel krumme overflader
  • Blyvinge
    = samme som blyindskud
  • Boisering
    = opsætning af paneler fra gulv til loft
  • Bom
    = sØjle i stillads
  • Bomhul
    = hul i mur hvori stikbomme i et murstillads hviler
  • Bomhuller
    = udsparinger i murværk til at bære murerstilladset
  • Bomkant
    = kant på tømmer der viser den oprindelige yderside af træstammen
  • Bordürsten
    = Belægningssten ca. 30/33 cm x faldende længder
  • Bøsning
    = kort metalrørstykke der anvendes som foring af et hul
  • Bossage
    = murværk hvis rustik-tilhugne kvadre har flader, der springer længere frem end kvaderens kant
  • Bråd
    = metalspids siddende fast på et beslag bestemt til indhamring i dørkarm
  • Bræddebolt
    = bolt med fladt hvælvet hoved og kvadratisk hals
  • Bræddeskillerum
    = væg af to eller flere lag brædder, bestående af et lag lodrette og et eller flere lag brædder påsømmetpå skrå
  • Brække
    = at fjerne den skarpe kant på træ
  • Brækket hjørne
    = skråt afskåret hushjørne, som giver bedre manøvreringsmuligheder for brandkøretøjer
  • Bræt
    = tildannet træstykke, rektangulært i tværsnit, med minimumsforhold 1:2½, og største tykkelse l½"
  • Braller
    = Små stjerneformede stik (revner)
  • Brandbelastning
    = er den samlede varmemængde målt i mega joule (måleenhed for brandmængde) pr. m' gulv, der frigøres ved fuldstændig forbrænding af alt brændbart materiale, herunder lagervarer, inventar samt bygningskonstruktioner og bygningsmaterialer.
  • Brandcelle
    = et rum, som er adskilt fra tilstødende rum eller bygninger ved bygningsdele og bygningskonstruktioner, som mindst svarer til BS-bygningsdel 60.
  • Branddør
    = en dør, der yder en modstandsevne imod brand. Modstandsevnen afhænger af dørens klassifikation, der er fastlagt i Dansk Standard 1052.2. En branddør benævnt BS-dør er lavet som ståldør. En F-dør (flammestoppende) er lavet af træ eller stål og er ofte forsynet med trådglasruder. Branddøre kan(...)
  • Brandimprægnering
    = beskyttelse af indvendig træværk mod brand ved påføring af en lak eller en maling, der virker brandhæmmende
  • Brandkam
    = sikring mod brandsmitte over tagfladen. Udføres ved at føre brandsektionsvæggen, mindst 0,3 meter målt vinkelret på tagfladen, op over taget
  • Brandmur
    = mur der danner brandskel. muren går i hele husets bredde og højde. Den er normalt af mur eller beton, og kan gå et stykke op over tagryg og tagflade i en såkaldt brandkam. Bestemmelser om brandmurens opbygning findes i bygningsreglementet
  • Brandredningsåbning
    = vinduer, lemme og døre i ydervægge og tagflader, som personer kan reddes ud igennem. Bygningsreglementet fastlægger de nærmere bestemmelser for brandredningsåbningens placering og størrelse
  • Brandsikring
    = forbedring af eksisterende bygninger, således at brandfaren nedsættes, og opståede brande forsinkes i deres udbredelse. Lovgivningen fastlægger regler for brandsikring
  • BREEAM
    = en britisk mærkningsordning til fremme af miljøvenligt og energieffektivt byggeri. Et byggeri kan opnå mærkningen i forskellige grader, som afhænger af, hvor mange point projektet scorer på en række bedømmelsespunkter. Punterne er energi forbrug, bygningsdrift, sundhed, transport,(...)
  • Brolæggerspyd
  • Brolæggerstol
  • Brosten
    = tilhugne granitsten til brolægning. Chaussesten er mindre end almindelige brosten
  • Brudt tag
    = mansardttag
  • Bruttoetageareal
    = er summen af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige tagetager. Beregning af bruttoetagearealet er nærmere beskrevet i bygningsreglementet
  • Bryggers
    = rum der benyttes som grovkøkken, vaskerum eller lignende
  • Bryn
    = lille fladbuet gesims over murstik
  • Brystning
    = vægdel mellem underside af vindueshul og gulv, feks. murværket mellem vinduernes underkant og etageadskillelsen eller = lav mur ved terrasse, altan el.lign
  • BS
    ~ Brandsikker = se BD
  • Bue
    = afdækningen over en åbning eller en blænding, der kan være båret af piller, søjler eller murvanger
  • Buestilling
    = midlertidig afstivning af muret bue
  • Built-up tag
    = et vandret tag, der er bygget op af flere lag materialer
  • Bundstykke
    = den nederste del af et karmparti
  • Bungalow
    = hustype karakteriseret ved en kvadratisk grundplan, lille taghældning og telttag, oftest i ét plan
  • Byggelinie
    = den linie der angiver den tættest tilladelige placering af en facade mod offentligt areal/vej
  • Byggeprogram
    = byggeprogrammet er bygherrens krav og ønsker til det færdige byggeri og til byggeprocessen. Det omfatter også forudsætningerne for byggeopgaven. Programmet skal indeholde specificerede krav til byggeriet
  • Byggesagsbeskrivelse
    = byggesagsbeskrivelsen er et dokument som indgår i udbudsmaterialet, som indeholder de fælles betingelser for alle arbejder (entrepriser) i en byggesag
  • Byggeskadeforsikring
    = lovpligtig forsikring som skal tegnes, når der opføres en ny bolig. Forsikringen er kun nødvendig, hvis det er en professionel erhvervsdrivende, der står for hele byggeprocessen og indgår alle aftalerne med de entreprenører, der skal opføre boligen. Formålet med byggeskadeforsikringen er at(...)
  • Byggetilladelse
    = officiel tilladelse fra kommunen til at bygge på eller renovere bygninger og anlæg på den aktuelle grund
  • Bygningsdel
    = fysisk afgrænsede dele af bygninger (f.eks. vinduer, døre eller trapper) eller installationsanlæg (f.eks. ventilationsanlæg, varmeveksler, brandalarmer)
  • Bygningsreglementet
    = bygningsreglementet fastlægger,udover almindelige bestemmelser om hvordan man får tilladelse til at bygge, regler for byggeri vedrørende grundens udnyttelse til bebyggelse, højde- og afstandsforhold, bygningers indretning, konstruktive bestemmelser, brandforhold, fugt- og varmeisolering,(...)
  • Bygningssyn (tilstandsvurdering)
    = et syn af en bygning foretaget af f.eks. en bygningsejer, en offentlig myndighed eller et realkreditinstitut. Et bygningssyn resulterer ofte i udarbejdelse af en tilstandsrapport med en registrering af bygningsdeles og komponenters aktuelle tekniske tilstand og udseende
  • Byplan
    = svarer til de nyere lokalplaner. Er gældende lov der reguleres af planloven
  • c

  • CE-mærke
    = et CE-mærke vil på en byggevare vise, at produktet fremstilles og kontrolleres i overensstemmelse med det der kræves i en harmoniseret standard eller en europæisk teknisk godkendelse. CE-mærkede byggevarer kan frit markedsføres i EU
  • Cement
    = et hydraulisk bindemiddel. Anvendes i beton, hvor det blandes med tilslagsmaterialer og vand. Almindelig cement fremstilles ved brænding af knust kalksten og ler samt flyveaske. Efter brænding finmales produktet sammen med nogle få procent gips. Når cement blandes med vand, dannes der en(...)
  • Chamotte
    = hård brændt blanding af brændt og ubrændt ildfast ler, som anvendes til fremstilling af ildfaste teglsten, ildsteder og ovne
  • Chaussehammer
  • Chaussésten
    = Kløvet belægningssten ca. l0xl0xl0 cm
  • Cirkulationspumpe
    = pumpe der cirkulerer varmt vand og varme rundt i et rørsystem, således at det er til rådighed tæt ved det sted, hvor det skal forbruges
  • Cisel
    = en lille mejsel
  • Ciselering
    = færdiggørelse af støbte metalgenstandeved hjælp afskrabning, gravering og filning, som får ellers svage detaljer til at fremtræde skarpt og klart. Ciselering kan også betegne, at man har nedhamret mønstre eller mønsterdetaljer på metalstykket med brug af en cisel.
  • CTS-anlæg
    = en forkortelse af Central Tilstand og Styring. Fællesbetegnelse for de centrale computerbaserede anlæg, der anvendes til overvågning, styring og regulering af en bygning og alle dens tekniske anlæg
  • d

  • Dækfarve
    = uigennemskinnelig farve
  • Dækliste
    = liste, der dækker over samlingerne ved snedkerarbejde
  • Dampspærre
    = folie af plastic eller metalbelagt papir anbringes i ydervægskonstruktionen, så tæt på indersiden af væggen som muligt og forhindrer luft fra husets rum i at trænge ud i den koldere ydervæg, hvor dampen kan kondensere til vand med risiko for, at der opstår råd- og svampeangreb
  • Deklaration
    = tinglyst dokument som begrænser ejerens ret til at råde over ejendommen
  • Delfinkniv
  • DGNB Danmark
    = en certificeringsstandard, baseret på bæredygtigt byggeri, som idémæssigt bygger på tre søjler: miljøet, økonomien og det sociale
  • Diffusionsåben
    = materiale/produkt, der tillader fugt at trænge igennem. Det er ikke damptæt indefra, men er vandtæt udefra. Kræver ikke udluftning af konstruktionen
  • Diffusionsmodstand
    = betegnelse for et materiales evne til at stoppe luftformige stoffers gennemtrængning af materialet
  • Diffusionstæt
    = materiale/produkt, der ikke tillader fugt at trænge igennem, hverken indefra eller udefra. Kræver udluftning af konstruktionen
  • Dilatationsfuge
    = i større materialeoverf1ader er det nødvendigt at opdele arealet i mindre dele for at undgå revnedannelser, når materialet arbejder ved temperatursvingninger. Fuger, der etableres af denne grund, kaldes dilatationsfuger og fyldes ud med elastiskfugemasse, der sikrer en tæt samling, når(...)
  • Dimensionerende transmissionstab
    = bygningsreglementets krav til nye bygningers dimensionerende transmissionstab pr. m² klimaskærmskonstruktion. Vinduer, døre, ovenlysvinduer og ovenlyskupler medgår ikke i beregningen og de dimensionerende arealer og temperaturer fastlægges efter DS 418. Nye bygninger skal udføres, så det(...)
  • Dobbelt T-plade
    = Betonelement som i tværsnit er formet som to sidestillede T-er og anvendes til betondæk
  • Dokketømmer
    = korte lodrette tømmerstykker i en bindingsværksvæg
  • Dør
    = indgangsåbning i mur eller væg. Dørhullet kaldes lysningen. Åbningen omgives af en dørkarm og eventuelt et dørtrin. Overgangen mellem mur og karm dækkes af en gericht. I åbningen isættes en dørplade der er ophængt i et gangtøj, dvs. i hængsler. I eller på døren isættes et håndtag og et(...)
  • Dørblad
    = den gående del af en dør
  • Dørhammer
    = en på dørfløjen anbragt hammer til at banke på døren med
  • Dørplanke
    = tømmer til bæring af murværk over indvendig dør
  • Dørpumpe
    = fjeder, der sørger for at holde døren lukket. Pumpen sidder fast på selve dørpladen og er forbundet med et hængsel til dørkarmen
  • Dørramme
    = trækonstruktion der omslutter dørfyldning
  • Dørring
    = ringformet dørhammer eller et håndtag, feks. på gamle kirkedøre
  • Dræn
    = omkring en bygnings fundament nedlægges et rør, enten af ler eller af perforeret plast. Rørene bortleder nedsivende regnvand, således at dette ikke trænger ind i bygningen
  • Drager
    = støttebjælke liggende under de andre bjælker i et bjælkelag og på tværs af disse. Ofte bæres drageren oppe af stolper, piller eller søjler
  • Driftsvejledning
    = en beskrivelse af hvordan rengøring, vedligeholdelse og drift af byggeriets enkeltdele skal foretages, heri kan det være beskrivelser der sikrer at det gennemføres på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde
  • Drueknæ
    = på gammeldags nedløbsrør fra tagrender ses undertiden det øverste stykke gå lige ned og ende med en smukt udformet knop, lige under bøjningen
  • Dryprille
    = not i undersiden af en i forhold til underliggende dele fremspingende bygningsdel
  • Duks
    = Tohåndsført hammer med dobbelskær til hugning af brosten
  • Durchsicht
    = det fri areal i vandret projektion mellem en trappes lØb
  • Dykker
    = trådstift med lille hoved der kun springer lidt frem foran stiften
  • Dyvel
    = en pløk eller tap af træ oftest med rundt tværsnit, men kvadratisk tværsnit forekommer ligeledes. Ved samling af tømmerstykker drives en dyvel igennem konstruktionen, f.eks. en tapning, så de to tømmerstykker fastlåses til hinanden. Oftest afskæres en dyvel i plan med overfladen
  • e

  • Ekspansionsbeholder
    = beholder anbragt øverst i bygningenss centralvarmesystem. Optager den ekstra mængde vand, der fremkommer, når der sker udvidelse af vandmængden ved opvarmning
  • Eksplotionsklap
    = lem i skorsten, der tillader lufttrykket fra en eksplosion at slippe ud
  • En på to
    = lodret bræddebeklædning bestående af to lag, hvor de inderste brædder er sat op med mellemrum, der dækkes af de yderste brædder
  • En suite
    = Værelser anbragt på en række med dørene liggende aksefaste, så man, når man står i det yderste værelse, kan se ned gennem alle rummene
  • Endemur
    = ikke bærende ydermur parallel med bjælkelaget ~ samme som gavl
  • Energikonsulent
    = tekniker, der kan vurdere, i hvilken grad et hus er isoleret, og som kan stille forslag til forbedringer af isoleringsgraden og vurdere de økonomiske konsekvenser heraf
  • Energimærke
    = vurdering af en boligs energimæssige tilstand, med et estimat om boligens forventede energibehov (udgift til energi)
  • Energiramme
    = energirammen for boliger er det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Belysning regnes ikke med i boliger. Energirammen er en sammenvejning af bygningens energimæssige tilstand idet der tages hensyn til bl.a.:
    • Bygningens klimaskærm
    • (...)
  • Engelsk vindue
  • Enkelt kam
    = tømmersamling mellem tværstillede stykkertømmer, der ikke ligger bindigt
  • Entablement
    = den vandrette afslutning over søjler, bestående af arkitrav, frise og gesims ~ bjælkelag
  • Eremitage
    = lille slot eller bygning, hvor i spisestuebordet kan sænkes ned i et underliggende køkken og dækkes der. Der spises uden tjenestefolk, dvs. alene, som "eremitter"
  • Etagedæk
    = konstruktionen der udgør adskillelsen imellem en bygnings etager
  • Etagegesims
    = gesims anbragt ud for etageadskillelsen. Mellem 1. og 2. etage kaldet kordongesims
  • Exteriør
    = bygningens ydre
  • f

  • Fabriksafbinding
    = bygningskonstruktion, hvor stueetagen er grundmuret og følgende etage en tømmerkonstruktion
  • Facade
    = bygningens yderside
  • Facadepuds
    = en facades pudsede flader og udsmykningsdetaljer, f.eks. hovedgesims, vindues- og dørindfatninger, refendfugning, kvaderpuds mv. Benævnelsen anvendes i forbindelse med farveangivelsen af bygningernes bemaling
  • Facadetegning
    = opstalt - tegning som indeholder nuværende og fremtidige terrænkoter
  • Facétslibning
    = skråtstillet kantslibning af glas, feks. ved glasruder i indgangspartier
  • Fæhår
    = Hår fra køer, heste og geder, som tidligere blev brugt som et isolerende lag under gulvbrædder eller mellem panelværk og mur
  • Færdigmelding
    = færdigmelding af opførelsen af et byggeri, som forudsætter byggetilladelse, sker til kommunen
  • Fag (modul)
    = i bindingsværk afstanden mellem bærende stolper eller = i murede bygninger bredden af vinduet plus halvdelen af hver af de tilstødende piller
  • Fagentreprise
    = entrepriseform, hvor bygherren har indgået entreprisekontrakter direkte med de enkelte fagentreprenører.
  • Fagtilsyn
    = den tekniske rådgiver som kontrollerer, at byggearbejderne udføres i overensstemmelse med projektmaterialet
  • Faldende længder
    = brædder med samme tværsnit, men i længder varierende 1-2 fod
  • Falle
    = den del af dørens lukketØj, der ved drejning af dørgrebet muliggør åbning af døren
  • Fals
    = et retvinklet indsnit langs med kanten af et stykke træ, hvori et andet stykke træ kan skydes ind - falses ind. Denne primitive samling låses fast med f. eks. træpløkke - dyvler. Også om et retvinklet indsnit i vindueskarm eller dørkarm tjenende som anslag for henholdsvis vindue og dørblad.(...)
  • Fangtap
    = akslen i et adskilleligt hængsel
  • Fas
    = skrå, plan kant
  • Fas-kantsten
    = Kantsten med smige forside, som regel renhugget/finhugget
  • Faskine
    = hulrum (depot) i jorden til afledning af regnvand, som siver ud gennem faskinens sider og bund
  • Fast binder
    = mursten, der i en hul mur forbinder for og bagmur
  • Fejeliste
    = liste med trekantet tværsnit til dækning af fuge mellem fodpanel eller karm og gulv
  • Fenderbræt
    = bræt opsat vandret på en væg for at afbøde stød og slag
  • Feston
    = nedhængende ornamentik af blade, blomster eller frugter
  • Filigranbeton
    = vægkonstruktion, hvor to tynde præfabrikerede betonelementer stilles op og derefter udstøbes med beton til en færdig væg
  • Filsebræt
  • Filtsning
    = udglatning af puds med et med filt beklædt pudsebræt
  • Finering
    = en tynd finerplade af finere træ som pålimes en tykkere træplade (blindtræ)
  • Finpuds
    = sidste lag puds med finkornet tilslagsmateriale og højt indhold af bindemiddel
  • Fjer
    = taplignende gennemgående fremspring på kanten eller enden af et bræt
  • Fladfil
  • Flækøkse
  • Flammeret
    = bræddebeklædning af portfløje og døre. Brædderne er skåret sammen, hvorved de kan danne f.eks. rude- og zigzag-mønstre eller som oftest mønster som et omvendt V
  • Flammet sten
    = gul mursten som er blevet misfarvet ved brændingen
  • Flange
    = bøsning til samling af rør
  • Flensborgsten
    = mursten med højde på ca. 1 1/4"
  • Fligankre
    = muranker af fladjern, der er skåret op i den ene ende i "flige", der bØjes, så de står vinkelret på skaftet
  • Flisehammer
  • Fliseknæktang
  • Fliseskærer
  • Fløj
    = bygningerne i et bygningskompleks, feks. hovedfløj, sidefløj og tværfløj. En bevægelig/oplukkelig bygningsdel kan ligeledes betegnes fløj, feks. dørfløj portfløj og vindfløj
  • Fløjdør
    = dør med to dørblade
  • Flugt
    = murværkets plan mellem en bygnings hjørner eller = bygningsdele der ligger i lige linie
  • Flugtvej
    = defineres i bygningsreglementet som gange og trapper, der giver betryggende mulighed for, at personer i en bygning kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri. Elevatorer og rullende trapper betragtes ikke som flugtveje
  • Flunke
    = siden på en kvist
  • Flyveaske
    = forbrændingsrest der opsamles i kulstøvfyrede kraftværkers elektrostatiske udskillere i forbindelse med rensning af røggasserne for faste partikler. Flyveaske er et gråt pulver, der ligner cement. Partiklerne er kugleformede og består hovedsagelig af glas. Flyveaske anvendes primært til(...)
  • Fodblik
    = kantliste af zink eller kobber
  • Fodbræt
    = samme som fodliste eller fodpanel eller = bundlægten i et træskelet til en let skillevæg eller = det bræt der, sat på stilladset udfor gangbroen, forhindrer genstande i at falde ned fra stilladset
  • Fodpanel
    = bræt til dækning af fuge mellem gulv og væg
  • Fodrem
    = vandret liggende stykke tømmer, hvorpå stolperne i en bindingsværkskonstruktion står
  • Fodrende
    = samme som tagrende
  • Fond
    = samme som baggrund eller bagvæg
  • Forbandt
    = systemet efter hvilket mursten anbringes i de enkelte skifter, så stødfugerne ikke kommer til at ligge over hinanden i to på hinanden følgende lag.
    • munke forbandt, er sammensat af 2 løbere for hver binder, og medens løberne er langsgående sten, er binderne tværgående
    • polsk forbandt(...)
  • Forblænder
    = sten der anvendes ved skalmuring
  • Forblændersten
    = skalmuringssten (forblændsten, blindsten) er fremstillet af ler, som tåler en høj brændingstemperatur, så de bliver tætte, frostfaste og uimodtagelige for snavs
  • Fordækt søning
    = brædder fastholdt ved sømning i brættets kant
  • Fordakning
    = dekorativ afslutning overvindue eller dør, formet som en gesims, trekantet eller buet fronten el. lign.
  • Forfaldningsgrat
    = grat der går fra kippen til en anden grat eller en kehl
  • Forjønget
    = søjler eller piller, der har aftagende tykkelse mod toppen
  • Forkastning
    = geologisk fænomen, hvor bjergarterne er forskudt i forhold til hinanden på begge sider af en sprækkezone
  • Forkrøbbet
    = knækket forløb af en ellers lige konstruktionsdel, feks. en gesims forløb rundt om et ind- eller udadgående hjørne
  • Forlæg
    = facadefremspring, der er på mellem 1/4 og 1/2 sten, og som går over mindst et fag
  • Forløbne stød
    = bræddestød fordelt over flere bjælker
  • Formsten
    = profileret teglsten formet i det våde ler. Anvendes i gesimser, portaler, murstik med mere.teglsten med speciel og/eller dekorativ form
  • Formur
    = bærende ydermur med åbninger eller = udvendig del af hulmur
  • Fornagle
    = sammenlåsning af en tømmersamling ved at føre en trænagle eller kile igennem
  • Forramme
    = træramme som i skabe danner forside og anslag for låger
  • Forsætning
    = væg af planker nedrammet side om side, uden at gribe ind i hinanden
  • Forsatsrude
    = En glasplade, 2-3 mm tyk, der er udskåret i et passende stykke, så den netop kan gå ind i vinduesåbningen. Ofte forsynet med en tætningsliste og beregnet til at forhindre træk samt isolere. Der nvendes oftest forsatsrammer, der er hængende, sådan at de kan åbnes. Koblede vinduer er(...)
  • Forskalling
    = brædder og rørvæv, som underlag for puds eller = form til betonstøbning
  • Forskelling
    = udfyldning af fuger mellem tagsten, påført fra tagets yderside
  • Forskudsjern
    = den i muren indmurede lodrette del af et muranker
  • Forstue
    = Det første rum, som man kommer ind i, og hvorfra der er adgang til de øvrige rum eller en del af dem. Kaldes også entre eller diele
  • Forsyningsledninger
    = kabler og rør som står for tilførsel af el, gas, vand, varme og telekommunikation til ejendommens drift samt bortledning af spildevand
  • Fortanding
    = midlertidig murafslutning, der har form om en brudt linje, hvor hvert andet eller tredie skifte rager længere frem end de øvrige, således at der kan opnås forbandt med andet murværk
  • Forvanding
    = vanding af ny opført murværk forinden rensning for mørtelrester med saltsyre/vandblanding
  • Forvange
    = den del af en trappekonstruktion, der bærer trinene og er fritbærende
  • Forvrider
    = beslag til fastholdelse af lette, gående bygningsdele i lukket position ~ samme som vrider
  • Fragment
    = brudstykke
  • Fransk altan
    = fransk dør - en indadgående dør, der kan åbnes til det fri og er afskærmet med et rækværk
  • Fransk lås
    = længdesamling for to stykker tømmer
  • Fransk skrue
    = kraftig skrue med fir- eller sekskantet hoved og trægevind
  • fredning (hus)
    = bygning med arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter, der er af national betydning. Fredning omfatter hele bygningen, ude og inde
  • Frise
    = ornamentbælte, ofte under en bygningsgesims
  • Frisøjle
    = fritstående søjle
  • Fritbærende
    = en bjælke, der bærer uden mellemunderstøtninger
  • Fritrappe
    = trappe beliggende uden for bygningskroppen
  • Frontispice
    = gavl på en bygningsfacade eller hovedafslutning over vindue eller dør. Frontispicen er som regel formet som en trekant (trekantsfronton), undertiden dog som et segment (cirkelafsnit)
  • Frostfri dybde
    = dybden under terræn, hvor man ikke på noget tidspunkt af året støder på temperaturer under 0° C. I Danmark 90 cm. En bygning skal funderes til frostfri dybde
  • Fuge
    = en åbning imellem to sammenstødende materialeflader. Åbningen kan være fyldt med en masse, feks. mørtel i mellemrum mellem de enkelte sten i en mur:
    • lodrette fuger kaldes også lod-, stød- eller studsfuger
    • vandrette fuger kaldes leje- eller langfuger
    • fyldte fuger ligger i plan(...)
  • Fugebræt
  • Fugemasse
    = materialet man benytter i mellemrummene imellem mursten eller andre typer sten i en væg for at binde stenene sammen. Det kan være mørtel- eller limbaseret. Endvidere benyttes fugemasse som materiale til tætning af fuger omkring vinduer og døre samt i dilatationsfuger. I dilatationsfuger kan(...)
  • Fugeske
  • Fugetab
    = udtryk, der anvendes om den del af en bygnings varmetab, der finder vej igennem fuger
  • Fugt
    = vand eller vanddamp, som påvirker en bygnings klimaskærm (tag, ydervægge mv.) indefra (indeklima) og udefra, (slagregn/fygesne)    
  • Fugtisolering
    = isolering af bygningskonstruktioner imod fugt. Feks. sokkel på huset, der stryges på ydersiden med asfalt eller tjæres, hvorefter der lægges asfaltpap oven på soklen, før opmuring påbegyndes
  • Fugtresistent
    = materialer, der kan tåle påvirkning af vand i kortere eller længere tid
  • Fugtspærre
    = samme som dampspærre
  • Fukssvans
  • Fuld mur
    = massiv mur
  • Fuldkantet
    = tømmer, lægter eller brædder, hvor alle kanter er retvinklede
  • Fundament
    = bygningskonstruktionen, der bærer se1ve huset
  • Fundering
    = bygningen står på et fundament, der når ned til en frostfri dybde og en bæredygtig bund, således at bygningen er sikret mod skader som følge af bevæge1ser i jordbunden
  • Funkisvilla
    = Hustype i en stilart der tager sit udgangspunkt i den internationale funktionalisme. Er karakteriseret ved sit kubistiske formsprog med rette linier og flade tage. Oftest opført i jernbeton med vinduer og døre placeret efter funktionelle krav
  • Funktions- og behovsanalyse
    = analyse af byggeriets funktionsforhold som antal rum, areal, rumforbindelser, graden af fleksibilitet, temperatur og behov for belysning og lydniveau. Analysen skal sikre at, byggeriet understøtter aktiviteterne i det færdige byggeri
  • Funktionsbeskrivelse
    = en beskrivelse af byggeriets funktionsforhold, fx angivelse af temperatur-, belysnings- eller lydniveau mv. eller = en beskrivelse af funktionaliteten i forhold til byggeriets anvendelse
  • Funktionsudbud
    = Det grundlæggende princip i funktionsudbud er, at udbyderen nøje specificerer kravene til de funktionelle egenskaber ved den færdige leverance. Det er herefter leverandørens ansvar at vælge metoder og materialer og udførelsesmåde, alt efter hvilken type kontrakt, der er tale om, som sikrer,(...)
  • Fyldholt
    = i bindingsværk: svært tømmerstykke, der er skudt ind mellem de fremspringende ender af loftsbjælkerne og under overgangsfoden
  • Fyldning
    = en plade, der udfylder arealet mellem rammestykker i døre og i paneler
  • Fyldningsdør
    = dør, der ved rammer er inddelt i flere felter, som udfyldes med en træflade, evt. et glasparti, fylding
  • g

  • Gadelinie
    = linie der markerer skellet imellem fortovet og den private grundgrænse
  • Galleri
    = stort langstrakt rum, som forbinder andre rum
  • Gangbro
    = brædder, der oplægges i loftrummet, således at man kan færdes der uden at beskadige isoleringen
  • Gangtøj
    = stabler og hængsler omkring hvilke et dørblad drejes
  • Gavl
    = endemuren på en bygning
  • Gavlbrædder
    = bræddebeklædning af en gavl eller af gavltrekanten
  • Gavlhus
    = bygning, som vender gavlen ud mod gaden
  • Gavlkam
    = den øverste del af gavlmuren, der rager op over taget. Gavlkammen kan være glat, aftrappet (med kamtakker) eller svungen
  • Gavlkvist
    = kvist i fortsættelse af husets facade. Kvisten afsluttes af et heltag, hvis tagryg står vinkelret på husets tagryg
  • Geisfus
    fuge mellem 2 brædder, hvis kanter er affasede
  • Gelænder
    = rækværk ved trapper
  • Gennemstilkning
    = et bjælkehoved, som er forsynet med en tap, der er ført gennem et udhugget hul i en stolpe
  • Gericht
    = dækning mellem karm og mur. Feks. et bræt med profileringer (dørkarm) Billedresultat for gerichter dør  
  • Gering
    = vinkelret samling mellem to emner, hvor fugen ligger i vinkelhalveringslinien
  • Gesims
    = bygningsled der danner overgang mellem væg og tag eller loft
  • Gesimsrende
    = tagrende der indgår som gesimsens øverste led
  • Gips
    = kalciumsulfat eller naturgips. Når gips opvarmes til ca. 120 grader bliver der et hvidt pulver tilbage. Pulveret røres op i vand til en formbar 'grød', som har en kort tid til hærdning
  • Gipsplade
    = byggeplade af gips med tilsætningsstoffer og beklædt med grå karton
  • Gipspladevæg
    = væg opbygget med gipsplader på et skelet bestående af enten trælægter eller stålrigler
  • Gitterklo
    = støbejernsbeslag til samling af tømmer
  • Gjordbue
    = bue der adskiller to hvælv
  • Glamning
    = tømmer samlet ved, at det ene stykke er indskåret, halvt, i det andet stykke
  • Glaseret tegl
    = teglsten og mursten overtrukket med glasur, som giver teglstenene en blank overflade. Forekommer ofte i farverne grøn og sort
  • Glasuld
    = isoleringsuld af glas
  • Glider
    = beslag af metaltråd hvorpå en forvrider glider
  • Gliphage
    = beslag til fastholdelse af .døre eller porte i åben position
  • Glitpuds
    puds, udglattet med stålpudsebræt, så en tæt, glat overflade opnås
  • Glitte
    = at udjævne puds med stålpudsebræt
  • Glittebræt
  • Glug
    = mindre muråbning
  • Granit
    = sten af kvarts, feldspat, hornblende og glimmer
  • Granskning
    = en formel, dokumenteret, dækkende og systematisk gennemgang af et projekt (eller fagprojekt) for at vurdere krav til projektet og projektets evne til at opfylde disse krav samt at identificere problemer og foreslå løsninger. Granskningen kan fx have fokus på arbejdsmiljø
  • Granuleret
    = findelt
  • Grat
    = skæringslinie mellem tagflader, der danner et udadgående hjørne
  • GreenBuilding
    = en certificeringsordning til erhvervsbygninger og institutionshuse, der dokumenterer, at et byggeri har mindst 25 procent lavere energiforbrug, end lovens energikrav var på det tidspunkt, hvor byggetilladelsen blev givet
  • Grue
    = samme som ildsted
  • Grundmur
    = mur, helt af mursten
  • Grundstykke
    = areal fastlagt i udstykningslovens § l, stk. 2. Bygningsreglementet beskriver udvidelser og begrænsninger ved beregningen af arealet
  • Gulvpille
    = pille af mursten anbragt i som understøtning for gulvbjælker
  • h

  • Hældefag
    = partiet udenfor muren under tagskægget
  • Hængeplade
    = vandret plade i en gesims
  • Hængeværk
    = fritspændt trækonstruktion i hvilken bjælkelag er ophængt, ofte i forbindelse med tagkonstruktionen
  • Hængsel
    = led om hvilket noget kan dreje sig
  • Hængselstift
    = oplukkeligt beslag til fastgørelse af nedløbsrør til mur
  • Hætte
    = beskyttelse af aftræksrør mod nedbør, ses på tage
  • Hafte
    = vinkelbøjet metalstykke, der i forbindelse med false på et tag, dækket med plader, fastholder disse til underlaget
  • Halvsøjle
    = dekoration udformet som en på langs halveret søjle, der springer frem fra baggrunden
  • Halvstensmur
    = teglstensmur med tykkelse svarende til en murstens bredde
  • Halvvalm
    = valm hvis tagskæg ligger højere end de tistødende tagfladers tagskæg
  • Hamborgerfuge
    = en stærkt fremtrædende fuge
  • Hammerbånd
    = samme som tagrem
  • Hammertræ
    = overligger over dør og forsynet med profileringer eller udskæringer
  • Håndliste
    = øverste del af en trappes rækværk
  • Håndsliber
  • Håndstrøgne sten
    = mursten, hvor leret anbringes manuelt i forme
  • Hanebånd
    = samme som hanebjælke
  • Hanebåndsloft
    = ekstra loft hvilende på hanebåndene
  • Hanebjælke
    = vandret tømmer, der forbinder spærrene i et spærfag, anbragt i den øverste halvdel af spærfaget
  • Harmonikadør
    = samme som foldedør
  • Haspe
    = beslag til fastholdelse af vindue i lukket position
  • Hejsehjelm
    = hejsekonstruktion på en gavlspids
  • Hejsekvist
    = hejseanordning er ophængt i en bjælke, der rager frem fra en kvist
  • Hejseværk
    = hejseanordning er ophængt i en bjælke, der rager frem fra en facade
  • Helgavl
    = Gavl ført lodret op til tagryggen
  • Helstensmur
    = mur i en stens tykkelse
  • Heltag
    = tag bestående af to tagflader, der fra tagryggen har fald til hver sin side
  • Helvægselement
    = gasbetonelement, der har en højde, som svarer til rumhøjden
  • HFI-relæ
    = fejlstrømsrelæ som registrerer strømstyrkefald i bygningens el-installation forårsaget af afledning af strøm til jord
  • Hjørnebånd
    = skråtstillet  tømmer, der forbinder søjler og drager (for aflastning af denne og for at opnå stivhed i konstruktionens længderetning) eller = retvinklet fladjernesbelag, der forbinder en vinduesrammes lodrette og vandrette stykker
  • Hjørnejern
    = Vinkelformet jernbeslag opsat på et udadgående murhjørne ved pudsearbejde
  • Hjulvindue
    = Vindue med udseende som et helt eller et halvt hjul
  • Høreværn
  • Hovedbindt
    = hovedspærfag
  • Hovedentreprise
    = entrepriseform hvor bygherre har indgået kontrakt med kun en entreprenør. Hovedentreprenøren har ansvaret for alle andre fagentreprenører, men ikke projekteringen.
  • Hovedgesims
    = gesims, der afslutter en bygnings facade umiddelbart under taget og bærer tagudhænget
  • Hovedskillerum
    = bærende væg i en bygnings længderetning
  • Hovedstykke
    = sammenlimet træstykke, kvart- eller halvcirkulært i vandret tværsnit, der forbinder to forvanger
  • Hovedtidsplan
    = den overordnede tidsplan for hele byggeprocessen
  • Høvlet og pløjet
    = bræt høvlet på begge flader og forsynet med fjer og not på kanterne
  • Hul- og afsætningsplaner
    = tegninger der viser gennemføringer i dæk og vægge og angiver positioner og højder i bygningen
  • Huldækselement
    = etagedæk af beton langsgående cylinderformede udsparinger for at nedsætte vægten på elementet
  • Hulkehl
    = konkavt profil
  • Hulmur
    = murkonstruktion, bestående af to selvstændige mure, forbundet med bindere
  • Hulmursisolering
    = hule mure isoleret ved indblæsning mineral- eller glasuld
  • Hulstav
    = halv- eller kvartcirkelformet fordybet rende i træ eller sten
  • Hulstensdæk
    = etageadskillelse af hule blokke, der udstøbes og armeres i fugerne og forsynes med overlag af beton
  • Husbrand
    = tilspidset stage som er sat til pynt øverst på gavltrekanten
  • Hvælv
    = krumt selvbærende stykke murværk der dækker over et rum. Hviler på piller eller mure
  • Hveder
    = Kløvede belægningssten ca. 5x10x20 cm
  • Hvidtekalk
    = læsket kalk
  • Hvidtning
    = påføring af hvidtekalk på murflade
  • i

  • I-jern
    ~ profiljern
  • IBI-anlæg
    = intelligente bygningsinstallationer til styring og integration af bygningsinstallationer som fx lys, varme, ventilation, persienner, vinduer, CTS
  • Ibrugtagningstilladelse
    = når et byggeri har krævet byggetilladelse, skal der indhentes en bygningsattest, også kaldet en ibrugtagningstilladelse, når byggeriet er færdigt. Bygningsattesten er kommunens endelige tilladelse til, at byggeriet kan tages i brug
  • IHC-anlæg
    =  Intelligent House Control er en husautomation. IHC-anlæg gør installationerne i huset kontrol- og programmerbare
  • Imprægnere
    = Påmaling af træværk med væske, der beskytter træværket mod nedbrydning af fugt eller mod brand (brandimprægnering)
  • Inddækning
    = en plade af zink eller asfaltpap, der dækker over samlingen mellem to bygningsdele f.eks. mellem tag og mur
  • Indervange
    = en del af en trappekonstruktion, som bærer trappetrinene ved vægge
  • Indfatning
    = bræt der dækker fuge mellem karm og mur ~ samme som gericht
  • Indskud
    = lag af ler på brædder (indskudsbrædder), anbragt i bjælkelag mellem gulvbrædder og loftsforskalling eller = profil af metalplade, der dækker en fuge mellem en tagflade og en lodretmurflade
  • Indstemt trappe
    = trappe hvis trin er indstemt i vangerne
  • Indstukne stabler
    = hængsel hvor den faste lap er anbragt i en not i karmen
  • Infiltrationstab
    = infiltrationstabet er det ukontrollerede varmetab, der sker gennem utætheder i klimaskærmen
  • Isocyanater
    = en gruppe nitrogenforbindelser. Isocyanater kan fremkalde eksem og allergisk astma. Isocyanater anvendes bl.a. i malevarer, klæbemidler, visse fugemasser, gulvbelægning og PU-skum (Præcisionsskum, Kloakskum o.l.)
  • Isolering
    = anvendelse af materialer til en bygnings beskyttelse mod varmetab eller transmission af lyd. Krav til isolering fremgår af bygningsreglementet
  • Isoleringsevne
    = isoleringsevnen, også kaldet varmeledningsevnen eller lambdaværdien, er et udtryk for hvor godt et materiale isolerer. Jo lavere lambdaværdi, jo bedre isolerer materialet.
  • j

  • Jalousi
    = flade skråtstillede tremmer i en skodde eller i en dø
  • Jetbrænding
    = termisk spaltning
  • Jokke
    = Afstivning af murværk med jern eller træ. En jokke sættes under murværket, feks, ved nedrivningsarbejde
  • k

  • K-værdi
    = angiver isoleringsevnen. Hvor stor en varmemængde, målt i Wh, der i løbet af en time strømmer gennem l kvm af konstruktionen, når temperaturforskellen mellem den indvendige og den udvendige side er 1 grad C. Lav værdi betyder en god isoleringsevne. Bygningsreglementet foreskriver k-værdier,(...)
  • Kabelbakke
    = jernhylde til bæring af kabler
  • Kælderhals
    = kældernedgang
  • Kakkelovn
    = ovn lavet af kakler, enten af lertøj eller fajance (feks. hvide porcelænsovne)
  • Kalfatring
    = udfyldning af fuge f.eks. mellem karm og mur med optrævlet, tjæret tovværk
  • Kalorifere
    = ovn til opvarmning af store lokaler, enten gasfyret eller varmtvandsdrevet sluttes til centralvarmen
  • Kam
    = den del af en mur der rager op over taget eller = samling af to tværstillede vandrette stykker tømmer
  • Kamin
    = åbent ildsted
  • Kamtakker
    = takker på en trappeformet kamgavl, en gavl, hvor murene går op over tagfladen
  • Kannelering
    = lodrette riller i søjle eller pilleskaft med det formål at skabe en slank, elastisk form
  • Kanthængsel
    = særlig udformning af bladhængsel
  • Kantjern
  • Kantrigel
    = beslag til fastholdelse af f.eks. dør til bund- og/eller overkarm
  • Kantskifte
    = samme som rulskifte
  • Kapilarbrydende lag
    = lag som hindrer vand fra det underliggende jordlag i at trænge op igennem laget (feks. under et gulv)
  • Kapitæl
    = søjlehoved
  • Kappe
    = den del af en hvælving, der er begrænset af ribber, søm eller andre vederlag
  • Karm
    = den bærende faste del, der omslutter døre og vinduesrammer
  • Karnap
    = fremspringende parti på en bygningsfacade, med tag og vinduer. Er som regel ikke i kontakt med jorden
  • Karnis
    = s-formet profil
  • Kasetteværk
    = kvadratisk, rundt eller mangekantet felt i loft eller væg
  • Kassedrager
    = Spær påtømret plader af krydsfiner
  • Kassemur
    = murskaller imelleem hvilke der er fyldt7anbragt et materiale
  • Kehl
    = skæringslinie mellem to tagflader, der danner et indadgående hjørne
  • Kehlet fuge
    = profileret fuge, der springer frem foran murens flugt
  • Kehlspær
    = spær mellem to tagflader, der danner et indadgående hjørne
  • Kehlstød
    = profileret liste, der dækker fuge mellem ramstykke og fylding
  • Kikkenborg
    = udsigtstårn af træ (på et tag)
  • Kile
    = trekant materiale til opklodsning
  • Kip
    = linie, der forbinder de øverste punkter i spærfagene (ved tagryggen)
  • Kister
    = Lodrette tappe i fodremmen. Holder remmens stykker sammen
  • Kit
    = anvendes til tætning af vindue ved vinduesrammen
  • Klink
    = beklædning af vandret liggende brædder, der overlapper hinanden
  • Klinkbygget
    = vandrette brædder med et overlæg sådan, at det ene bræt dækker et lille stykke ind over det andet
  • Klinke
    = hårdtbrændt mursten
  • Klinkefald
    = et dørlukke med klinke og en hage
  • Klo
    = tømmersamling mellem endetræ og sidetræ, med vinkelformet indsnit i endetræet
  • Klodstrin
    = en trappes nederste trin, hvorpå mægleren er placeret
  • Knægt
    = udkraget fremspringende bygningsdel til bæring af overliggende konstruktion
  • Knæpuder
  • Knasfuge
    fuge mellem f.eks. blokke, sten eller fliser, der er stødt mod hinanden
  • Københavnertag
    = tagprofil med en “knækket” tagflade. En typisk 45 graders tagflade forneden, der mødes med en øvre del af taget der næsten er vandret
  • Koblede rammer
    = to med glas fqrsynede vinduesrammer, der er forbundet, så de følges ad ved åbning
  • Koblingsskrue
    = beslag der holder koblede rammer sammen
  • Kølbueliste
    = liste af to konkave cirkelafsnit, der mødes i en spids
  • Kommuneplan
    = plan som sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for den fysiske udvikling, som Byrådet vil arbejde for i de kommende 12 år. I kommuneplanen fastlægges retningslinjerne for arealanvendelsen, den overordnede fysiske udvikling af byerne og for det åbne land. I(...)
  • Kommunikationsplan
    = plan udarbejdet af byggeledelsen. Planen vejleder byggeriets parter om kommunikationen under byggeriet
  • Kondens
    fortætning af luftens vanddamp, når denne rammer materialeoverflader med en temperatur, der er lavere end luftens dugpunkt
    • Vinterkondens forekommer på indvendige overflader og på vinduers overflade mod rummet. Ved vinduer med meget stor isoleringsevne (energiglas) kan der optræde(...)
  • Kondensmodstandsevne
    = Kondensmodstandsevnen er et udtryk for hvor modstandsdygtig en bygningsdel er ift. at undgå kondens
  • Konkav
    = indanbuet
  • Konsol
    = samme som knægt
  • Kontrakehling
    = anvendes ved hjørnesamlinger, hvor det ene stykke træ profileres i enden, således at det passer til det andet stykke træs længdeprofil
  • Kontrolgesims
    = profileret fremspring af sten eller træ, der bærer bygningsdel eller figur
  • Konveks
    = udadbuet
  • Konvektor
    = varmeflade på en varmeafgiver
  • Kop
    = samme som binder
  • Kopbånd
    = ikke indmuret skrå tømmerstykke, der er tappet eller bladet ind som afstivning mellem stolpe og bjælke
  • Kopskifte
    = murstensskifte af kopper
  • Kordongesims
    = vandret, lidt fremspringende led på en bygningsfacade, anbragt mellem 1. og 2. etage.
  • Korridor
    = gang som forbinder værelser
  • Korrosion
    = nedbrydning af andre metaller, forårsaget af iltens påvirkning
  • Kote
    = højde for det højeste terrænpunkt
  • Kove
    = samme som skur
  • Kragetræer
    = to sammenkoblede stykker træ, placeret over rygningen på et stråtag
  • Kragsten
    = fremspringende sten i bort, kant, gesims og lignende på bygningsfacader
  • Krampe
    = ståltråd der er bøjet, så to parallelle ben, begge tilspidset, opstår
  • Krenelering
    = murafslutning med skydeskår
  • Krumknægt
    = en prydbøjle eller prydkonsol, med ornamentale eller skulpturelle arbejder anbragt under gesims eller andet fremspring på mur, dørgericht og lign. Krumknægten har sjældent en bærende funktion
  • Krybekælder
    = kælder uden ståhøjde
  • Krydsfiner
    = lag af finer med årene gående på tværs af hinanden (lag på lag) - anvendes som bræt eller plade
  • Krydsforbandt
    = murforbandt med skiftevis binder- og løberskifte, hvor binderne ligger lodret over hinanden, og hvor løberne er forskudt 1/2 sten i forhold til hinanden
  • Krydshvælving
    = hvælving sammensat af to tøndehvælvinger, der skærer hinanden vinkelret
  • Krydskam
    = tømmersamling af to hinanden i vandret plan krydsende stykker tømmer
  • Kuldebro
    = et område i en konstruktion, der er dårligere isoleret end den omkringliggende konstruktion. Kuldebroer forekommer f.eks. hvor klimaskærmen gennembrydes af bærende konstruktionsdele, i samlinger mellem bygningsdel eller hvor der er spring i isoleringstykkelsen. Kuldebroer kan enten(...)
  • Kulekalk
    = vådlæsket kalk, der har lagret i en kalkkule i 3-7 år - i en kalkkule. Kulekalk er en sej, dejgagtig masse og anvendes til kalkning som til mørtel
  • Kuppel
    = halkugleformet hvælv eller tag
  • Kurvehanksbue
    = murstik formet som håndtaget på en kurv. Sammensat af tre eller flere cirkelbuer, således at tangenterne er fælles i skæringspunktet
  • Kvader
    = granit tilhugget i firkantet form. Som en mursten
  • Kvaderfugning
    = murstik formet som håndtaget på en kurv. Sammensat af tre eller flere cirkelbuer, således at tangenterne er fælles i skæringspunktet
  • Kvadermur
    = mur af natursten med vandrette lejefigurer
  • Kvalitetssikring
    = en reaktiv og bagudrettet sikring af kvalitet. Bygherren skal sørge for, at byggeriet får en god kvalitet. Det er bygherren, der skal kræve, at entreprenører og rådgiveren vælger byggetekniske løsninger og byggematerialer af høj kvalitet. Rådgiveren og entreprenørerne skal kunne dokumentere,(...)
  • Kvartmånekniv
  • Kvartstensmur
    = Murværk med en tykkelse som en murstens højde (sten stillet på højkant)
  • Kvist
    = opbygning på et tag med tag og vindue. Sidevæggene kaldes flunker
  • Kyklopmur
    = mur af råt tilhugne natursten
  • l

  • Lægte
    = smalt tykt træstykke (som regel 1 1/2" x 2 1/4") til bæring af tagmateriale
  • Lægtestød
    = samling af to taglægter
  • Lambdaværdi
    = lambdaværdi er et tal, der udtrykker, hvor godt et materiale isolerer. Lambdaværdien har enheden W/mK og kaldes også for varmledningsevne. Jo mindre lambdaværdien er, desto bedre isolerer materialet.
  • Lamel
    = tynd skive/plade
  • Lamelhuse
    = fritliggende parallelle huse
  • Laminering
    = sammenlimede materialer
  • Landsplandirektiv
    = et landsplandirektiv er det dokument ved hvilket miljøministeren på regeringens og Folketingets vegne kan fastsætte bindende regler for indholdet af den kommunale planlægning
  • Lanterne
    = den del af et hængsel der er fastgjort til henholdsvis karm og gående del eller = en lille overbygning med lyshuller anbragt oven på en kuppel eller et tag
  • Lap
    = den del af et hængsel der er fastgjort til henholdsvis karm og gående del
  • Laske
    = træstykke, der overlapper og skaber forbindelse mellem to stykker tømmer, anbragt i forlængelse af hinanden
  • Ledningsplaner
    = tegninger over de forsyningsledninger der eksisterer på grunden
  • Lejefuge
    = fuge (vandret) i murværk mellem to skifter
  • Letbeton
    beton som tilføres luft, enten mekanisk eller kemisk (træbeton, gasbeton).
  • Lige blad
    = vandret længdesamling af to stykker tømmer
  • Lige hageblad
    = vandret længdesamling af to stykker tømmer
  • Lige hjørneblad
    = hjørnesamling for to stykker tømmer, der står vinkelret på hinanden
  • Lige stød
    = samling mellem to stykker tømmer der, over en understøtning, støder stumpt sammen i et plan, vinkelret på længderetningen
  • Lige tap
    = tap der fortsætter i et stykke træs længderetning
  • Ligger
    = mursten, i et stik, med den korte side i facaden
  • Limspartel
  • Linjetab (den lineære transmissionskoefficient)
    = betegnelsen for det ekstra varmetab som opstår i fx samlingen mellem konstruktionsdele i klimaskærmen. Fx samlingen mellem ydervæg og vindue. Ydervæggen og vinduet har hver sin selvstændige U-værdi, men i samlingen mellem dem forekommer et ekstra varmetab. Linjetab angives med det græske(...)
  • Lisén
    = flad murpille der kun springer lidt frem for murflugten
  • Løb
    = den del af en trappe, der forbinder to reposer
  • Løbebro
    = stilladsstige
  • Løbende hund
    = en ornamentbort opbygget som en række fortløbende ens bølger
  • Løberskifte
    = skifte af løbere
  • Lodpost
    = lodret træstykke, der adskiller vinduesrammer eller fast glas i et vindue
  • Loftsforskalling
    = brædder opsat på underside af bjælkelag til bæring af puds og rør
  • Lokalplan
    = en lokalplan er en detaljeret plan med bindende bestemmelser for et bestemt område i kommunen. Lokalplanen kan bl.a. bestemme: - hvordan lokalplanområdet må anvendes - placering og omfang af bebyggelse, veje, friarealer m.m. - materialevalg og udseende Lokalplanen regulerer(...)
  • Løsholt
    = vandret liggende stykke tømmer mellem to stolper
  • Luftskifte
    = luftskiftet er et udtryk for den mængde luft der udskiftes pr. time
  • Lunke
    = hulning i en ellers plan flade
  • Lus
    = lille træstykke, indfældet i tømrer- og snedkerarbejde, til udfyldning af utilsigtede huller
  • Lysning
    = det af skorstenens vanger begrænsede areal eller = lodrette flader i et vindues- eller dørhul
  • m

  • Mægler
    = en forlængelse af en trappes hovedstykke til håndlistens underside eller = den del af rambuk, hvorpå ramslaget løber
  • Mansardtag
    = tagprofil med en “knækket” tagflade. En næsten lodret del forneden, der mødes med en øvre del af taget med en mindre hældning
  • Marvskåret
    = træ udskåret så ingen årringe passerer tværsnittet to gange
  • Masværk
    = system af sprosser i gotiske vinduer
  • Matrikel
    = fortegnelse over faste ejendomme. Hver ejendom betegnes med et matrikelnummer
  • Mejsel
  • Mesterpetring
    = mursten halveret på langs
  • Mezzaninetage
    = en lav indskudt etage
  • MK-godkendelse
    MK-godkendelse er Erhvervs- og Boligministeriets godkendelsesordning for materialer og konstruktioner m.v. til byggeri. Godkendelsesordningen varetages af ETA-Danmark
  • Monierpuds
    = cementpuds armeret med trådnet
  • Mønning
  • Mskinsten
    = maskinformede mursten, fremstillet af en ret tør lermasse, hvorved stenene får en glat overflade
  • Mukkert
  • Munk og nonne
    = tagsten bestående af underliggende konveks, dækket af overliggende konkave sten
  • Muranker
    = jernbeslag, der forbinder en træbjælke med dens understøttende murværk
  • Murermestervilla
    = en robust hustype, der er karakteriseret ved murede facader, 45° sadeltag med tegl og ofte et bastant udtryk
  • Murerske
  • Murhage
    = vinkelkrog af smedejern til inddrivning i murværksfuge
  • Murhammer
  • Murlægte
    = et stykke tømmer, der ligger på en mur, og danner vederlag for bjælkelage
  • Murpille
    = murstykke mellem to åbninger i en mur
  • Murrem
  • Murstik
    = aflastende murværk over en muråbning eller en blænding
  • Murtinde
    = fritstående murafslutning på tårne, gavle m.m.
  • Murvange
    = en mindre fritstående murflade
  • n

  • Nakke
    = en knast på bagsiden af en tagsten (fx. en vingetegl)
  • Nedsivningstilladelse
    = kommunal tilladelse til etablering af feks. en faskine
  • Niveauplan
    = plan hvor fra et byggeri måles fra. Angives med en kote i byggetilladelsen
  • Not
    = fure i et bræts kant
  • o

  • Oeil de boeuf
    = rundt eller ovalt vindue, ofte brugt i mansard eller kuppeltag
  • ø

  • Ølandssten
    = Kalksten af okseblodsfarve eller grå til gråliggrøn kulør. Den er ret hård og slidstærk, men tillige noget skør og knækker let
  • o

  • Opklodsning
    = opretning af gulvkonstruktioners strøer ved hjælp af trækiler
  • OPP
    = offentlig-privat-partnerskab
  • Opretning
    = tildannelse af træemner så de bliver fri for vindskævheder
  • Opsadlet trappe
    = trappe hvor trinene hviler på opklodsninger, anbragt på vangen
  • Opskalke
    = fastgøre kileformet træstykke (skalk) på et spærs nederste yderste del
  • Opsnøring
    = optegning i fuldt mål af en konstruktion
  • Optræksplade
  • ø

  • Øreindramning
    = indramning med firkantede fremspring i hjørnerne
  • Ørelisen
    = lisen, der til begge sider foroven har en lille retkantet udvidelse. Bruges ofte som indramninger omkring blændinger
  • o

  • Organisationsplan
    = beskrivelse (diagram) af hvordan aktørerne i byggesagen er organiseret
  • Ornament
    = udsmykningsmotiv
  • ø

  • Øsken
    = En tap, et søm, en skrue etc. endende i en ring, hvori en krog kan gå ned, eller hvortil noget kan fastbindes og dermed sammenholde en konstruktion.
  • o

  • Over hånden
    = opmuring fra indersiden modsat facadeflugten
  • Overfald
    = et lukketøjsbeslag
  • Overfals
    = vægstykket umiddelbart over vindues- eller døråbning eller = fals på ramme, der giver anslag mod vindueskarm og/eller post
  • Overfalse
    = at forsyne låger rammer og lign. med to udadgående og et indadgående hjørne
  • Overligger
    = bærende led over vindues-, dør- og portåbning udført i træ, sten eller jern
  • Overskramning
    = tømmersamling der benyttes, hvor to tømmerstykker krydser hinanden, således at over- og underside er bindige
  • Overvæg
    = den del af en væg eller en murs inderside, der befinder sig over hvælv eller loft. Kan også være en betegnelse for væggen oven for løsholterne i et bindingsværk
  • p

  • Partnering
    = Inden for byggeriet vil en partneringaftale - mellem bygherre, entreprenør og de tekniske rådgivere (arkitekt/ingeniør) - normalt være suppleret af aftaler på almindelige entreprise- og/eller rådgivervilkår (se herom navnlig: AB 92, ABT 93, ABR 89). Dette illustrerer tillige, at partnering(...)
  • Paskvil
    = beslag til fastholdelse af en dør i lukket position, bestående af et greb, anbragt i dørbladet, der ved drejning driver rigler i dertil hørende huler i overog underkarm
  • Patriciervilla
    = hustype mest med småsprossede vinduer, hvidpudsede facader, sortglaseret tegltag og ofte mansardtag og kælder
  • Petring
    = 1/4 mursten
  • Pilaster
    = en muret pille med ringe fremspring (1/4-1/2 'sten) i forhold til murflugten
  • Planke
    = et 1½"- 3" tykt træstykke der er væsentligt bredere end tykt
  • Plantegning
    = tegning med angivelse af indretning, rummenes anvendelse, dørbredder, placering af flugtveje, redningsåbninger og ventilation
  • Platliste
    = liste anbragt på et trappetrins underside som anlæg for stødtrinet
  • Platte
    = plant led i profilering anvendt i forbindelse med puds- og snedkerarbejder
  • Plint
    = et firkantet fodstykket il en søjle
  • Pløje
    = at forsyne et bræts kanter med fjer og not
  • Polygonal
    = mangekantet, f.eks. fem- og ottekante
  • Polystyren
    = et vinylstof, der har særlig gode egenskaber som isolator over for elektricitet. I ekspanderet form anvendes polystyren som isoleringsmateriale
  • Postament
    = højt fodstykke under søjle, pilaster eller statue
  • Præfab
    = Præfabrikerede produkter
  • Prækvalifikation
    = Ved begrænset udbud udvælger ordregiveren et begrænset antal tilbudsgivere på grundlag af nogle kriterier, som skal vise, om virksomhederne er egnede til at byde på opgaven (udvælgelseskriterier). Denne udvælgelse kaldes for prækvalifikation.
  • Presgitter
    = trådvæv af svært tråd, der er presset sammen efter vævningen
  • Profilsten
    = profileret teglsten, formet i det våde ler. Anvendes i gesimser, sålbænke, portaler, vinduesstik m.m.
  • Programoplæg
    = den skriftlige dokumentation for aktiviteterne og beslutningerne i initiativfasen. Programoplægget beskriver byggeriets overordnede funktion, kapacitet, økonomi, tid og kvalitet
  • Projekterende
    = de projekterende leverer ydelser, der beskriver, beregner eller på anden måde leverer data, der danner grundlag for skabelse af en byggeproces og bygningsværk. Typisk arkitekter og ingeniører
  • Projektfejl
    = fejl ved projekteringen
  • Projektmangel
    = en mangel ved projekteringen, dvs. en glemt ydelse/arbejde
  • Projektorganisation
    = feks. en byggeorganisation med tre niveauer: Byggeudvalget, byggestyregruppen og ad hoc arbejdsgrupper
  • Projektweb
    = internetbaseret værktøj hvor byggesagens forskellige parter kan dele og udveksle dokumenter
  • PSS
    = Plan for Sikkerhed og Sundhed
  • Puds
    = mørtellag på mur
  • Pudse
    = at påføre mørtellag eller = at høvle træ (glatte træ med høvl)
  • Pudsebræt
  • Pudshage
  • Pulpitur
    = tribune eller galleri i kirkerum
  • Pultag
    tag med ensidig hældning
  • Pylon
    = tårnlignende bygning
  • Pyramidefyldning
    = diamantfyldning - betegnelser for en henholdsvis kvadratisk eller rektangulær, pyramideformet fylding anvendt ved døre og portfløje
  • Pyramidetag
    = pyramideformet tag på en bygning med 4 tagflader afsluttet i en spids uden tagryg
  • r

  • Rabitzskillerum
    = væg udført ved påkastning af cementmørtel på metalnet
  • Råhus
    = betegnelse for husets rå bygningsdele uden færdige overflader
  • Rammesav
    = Stensav med mange klinger opsat ved siden af hinanden
  • Refendfugning
    = pudsning af mur med vandrette fuger
  • Regionplan
    = regulerede amternes planlægning, dvs. den overordnede planlægning for kommunere. Fra 2007 er regionplanerne ændret til landsplandirektiver, jvf. Planlovens bestemmelser herom.
  • Rejsebom
    = lodrette søjler i et stillads
  • Rejsehøjde
    = den højde en bygning har fået, inden tagkonstruktionen sættes op
  • Rejsning
    = en tagflades hældning eller = opstilling af bærende tømmerkonstruktion
  • Rem
    = vandretliggende tømmer fastholdt på facadens murværk til montering af bjælker og spær
  • Rendejern
    = bøjle af varmgalvaniseret jern (evt. forzinket), fastgjort i lægter, til bæring af tagrende
  • Rendestift
    = beslag til inddrivning i væg til fastholdelse af nedløbsrør
  • Repos
    = gulvflade for enden af et trappeløb
  • Retholt
    = lige planke/bræt eller metalskinne til udmåling af skævheder og sætninger
  • Retstok
    = Lang lineal, som regel af træ
  • Revle
    = træstykke der sammenholder flage af brædder
  • Revledør
    = dør bestående af lodretstillede planker, på bagsiden sammenholdt af vandrette og skråtstillede tømmerstykker, revler
  • Rideplanke
    = vandret drager der i et stillads spænder mellem rejsebomme
  • Ridsefjer
    = Pen med hårdmetal til ridsning i sten
  • Riffelhugning
    = en overfladebehandling af natursten
  • Rigle
    = den del af et låsetøj som låser døren
  • Risalit
    = fremhævet facadeparti, oftest midterpartiet (midtrisalit) eller yderpartierne (siderisalit)
  • Rørvæv
    = måtte af enkelt lag sørør, sammenholdt af tyndt, galvaniseret ståltråd.
  • Rosét
    = rundt ornament ofte udført som et blomsterhoved. Motivet er anvendt som en facadedekoration oftest udført i puds
  • Rosevindue
    = rundt masværksvindue med blomsterlignende sprosser
  • Ru
    = overfladen hvormed et savskåret stykke træ fremtræder fra savværket
  • Rulskifte
    = en række (skifte) af mursten anbragt på kant ~ rulleskifte
  • Rumpestabel
    stabel til inddrivning i karm
  • Rundstaf
    = Rund udadgående profil
  • Rustikbræt
    høvlet og pløjet bræt med profileret kan
  • Rygning
    = tagryg, øverste del af taget, hvor to tagflader mødes
  • s

  • Sadel
    = tømmersamling mellem et skråtstillet stykke tømmer der skal ligge på tværs af et vandret stykke tømmer
  • Sadeltag
    = tag med to tagflader der fra rygningen har fald mod to sider
  • Sækkekalk
    = samme som læsket kalk
  • Sål
    = nederste stykke af en konstruktion
  • Sålbænk
    bygningsdel, der, fra et vindues underkarrnsunderside, springer frem foran facadens flugt
  • Savskåret
    = træ tildannet med maskinsav
  • Savskifte
    = række af skråtstillede mursten med kanten fremefter som tænderne på en sav, benyttes væsentligst i gesimser og frisér
  • Segmentbue
    = fladbue, hvor buens runding er et cirkelsegment, mindre end en halvcirkel
  • Sent udbud
    =  De to entrepriseformer i form af hovedentreprise og fagentreprise.  Bygherren vælger entreprenører eller fagentreprenører ud fra gældende regler om licitation mv. Ved sent udbud i hoved- eller fagentreprise er det således bygherren, der formelt er den styrende frem til og med(...)
  • Servitut
    = tinglyst dokument som begrænser ejerens ret til at råde over ejendommen
  • SfB
    = et klassifikationssystem med en systematisk beskrivelse af samtlige bygningsdele som indgår i et byggeri
  • Sideramstykke
    = den lodrette del af en vinduesramme
  • Sikkerhedsbriller
  • Sikkerhedsmøde
    = bygherren er forpligtet til at afholde koordinerende sikkerhedsmøde mindst hver 14. dag. Alle aktive byggefirmaer på byggepladsen skal deltage i sikkerhedsmøderne
  • Simse
    = efterbehandling af en fals med høvl
  • Sinkning
    = samlingsmetode for to på hinanden vinkelretstående stykker træ ved hjælp af sinker
  • Situationsplan
    = viser beliggenhed, omfang, anvendelse og afstand til naboskel og vejskel for alle bebyggelser på grunden
  • Skalk
    = tagkonstruktion, der opnås ved, at der forneden på hvert spær anbringes et stykke trekantet tømmer (skalk), således at taget kan trækkes ud over en fremspringende gesims. Tagfladen får derved en større eller mindre udsvajning eller opskalkning
  • Skalmur
    = ikke bærende facademur
  • Skelafstand
    = afstand fra en bygnings yderside til skel (målt vinkelret på skel)
  • Skelbræmme
    = arealet der ligger nærmere naboskel, vej eller sti end 2,5m
  • Skelske
  • Skifte
    = vandret lag af mursten
  • Skiftegang
    = det antal skifter som tilsammen giver et bestemt højdemål
  • Skiftehøjde
    = hæjden af en mursten plus fuge
  • Skiftespær
    = spær, der går fra tagfod til grat eller fra kip til kehl
  • Skimmelsvamp
    = skimmelsvamp er bittesmå svampe, der vokser på jord og plantedele i naturen. I huse kan skimmelsvampe vokse mange steder. De har det bedst ved stuetemperatur og vokser bedst i relativt fugtigt klima (over 70 % relativ luftfugtighed). Skimmelsvampe lever af dødt materiale, der oprindeligt(...)
  • Skoddehvirvel
    = beslag til fastholdelse af skodde i åben position
  • Skoddeoverfald
    = beslag til fastholdelse af skodde i lukket position
  • Skorstenspibe
    = den del af en skorsten der rager op over taget
  • Skotrende
    = afløbsrende i kehlen mellem to tagflader
  • Skrå tap
    = samling af to stykker tømmer, der i samme plan, mødes i vinkel
  • Skråt hageblad
    = vandret længdesamling af tømmer
  • Skråt stød
    = skrå stump skæringsflade mellem to i forlængelse af hinanden liggende stykker tømmer
  • Skråvæg
    = loft, der følger tagets skrå forløb
  • Skudrigle
    = beslag til fastholdelse af dør, vindue eller port i lukket position
  • Skunkrum
    = trekantet rum mellem et loftsrums væg og den nederste del af taget
  • Skydevindue
    = konstrueret med to vinduesrammer og således, at den nederste del kan skydes op bag den øverste ~ samme som engelsk eller hollandsk vindue
  • Skyggeliste
    = lille træliste monteret f.eks. mellem væg og loft
  • Slagliste
    = liste der danner anslag for dør eller vindue
  • Slanderskifte
    = murskifte med murstenenes langside - løberen - stillet lodret
  • Slidlag
    = gulvoverflade af tyndt lag cementmørtel
  • Sløjfe
    = træliste indlagt i noter til sammenføjning af træ
  • Slutblik
    = beslag med huller passende til låsens rigle og falde, indstemt i fals i dørkarm, til fastholdelse af dørbladet
  • Slutsten
    = øverste eller midterste sten i en bue eller hvælving. Ofte anvendt dekorativt ved portbuer
  • Slyngværk
    = vandret liggende tømmerkonstruktion, hvorpå fundamentet til en bygning lægges
  • Smig
    = plan flade der ikke danner en ret vinkel med den tilstødende flade
  • Søjle
    = stolpe til bæring af tagkonstruktion
  • Sokkel
    = nederste del af ydermuren, fremtræder ofte i et andet materiale end muren i øvrigt eller afsluttes ved en gesims
  • Søm
    = metalstykke med spids i den ene ende og et hoved i den anden. Anvendes til fastgørelse af trædele eller fastgørelse af andre andre bløde materialer. Fremstilles af jern, rustfrit stål, kobber eller messing. Kan overfladebehandles ved galvanisering eller lakering/maling.
  • Sømbeslag
    = beslag af galvaniseret jern. Til samlinger i trækonstruktioner
  • Spændbeton
    = spændbeton (forspændt beton) udføres: - strengbeton, hvor armeringen er spændt op, hvorefter betonen udstøbes - kabelbeton, hvor armeringen anbringes i kabelgange og kan opspændes efter elementets udstøbning
  • Spændrigel
    = et tømmerstykke i hængeværk
  • Spændvidde
    = afstanden mellem en bærende konstruktions understøtninger
  • Spær
    tømmer, der bærer tagbeklædningen, i tagfladens hældningsplan
  • Spærfag
    = = to sammenstødende spær - ofte med spærfod
  • Spærfod
    = den nederste ende af et spær eller = den nederste vandrette bjælke i et spærfag
  • Spærsko
    = en kort bjælke hvilende på murkronen, til hvilken et spærs nederste ende er fastgjort
  • Spærstik
    = øvre afslutning på en blænding eller niche dannet af spærstillede sten
  • Spærstillet
    = mursten stillet skråt mod hinanden som spær i et tag
  • Spån
    = udkløvede kraftige træspåner (tynde plader) anvendt til tækning af tage eller beklædning af gavle og vægge. Oftest imprægnerede
  • Spandeske
  • Spånplade
    = plade af træsplinter og lim, der er presset sammen under højt tryk
  • Spansk væg
    = skærmvæg, der hverken når gulv eller loft. Anvendes som skærmvæg ved wc eller bruserum
  • Sparkeplade
    = plade der sættesnederstpå døren for at beskytte denne
  • Sparrehoved
    = gennemstukne bjælkeende i en bindingsværksbygning. Efterlignes ofte som dekorativt element i murede hovedgesimser (sparrenkopgesims)
  • Sparrenkop
    = en i en gesims, med korte mellemrum, udkraget mursten
  • Sparrenkopskifte
    = skifte med konsolagtige ornamenter til bæring af fremspringende karnis eller gesims
  • Spartel
  • Spartelmasse
    = materiale der påføres flade for at dække revnerog ujævnheder. Spartelmassen tørrer op danner bund for den videre behandling af fladen
  • Spartling
    = påføring af spartelmasse på en bygningsflade, således at revner, huller og ujævnheder dækkes
  • Spejl
    = et plant, glat felt indrammet af profilerede led. Spejlet kan dels være muret eller pudset og indgå i et facadedekorationselement eller dels udført i træ som spejlfylding i f.eks. en dør
  • Spidsklamme
    = beslag til sikring af bjælkesamlinger
  • Spidsloft
    = det øverste tagrum over hanebåndene i en beboet/udnyttet tagetage
  • Spidstag
    = et tag der fra rygning/kip har fald mod to sider. Taghældningen er mere end 45 grader.
  • Spiger
    = søm som er over 5" lange
  • Spindeltrappe
    = trappe med cirkulær plan, hvor trinene understøttes af en søjle i trappens centrum og evt. af de omgivende vægge
  • Spir
    = Bygningsdel af tømmerskelet med spidst tag - anvendes som afslutning på et tårn, som pryd på et tag eller gavl
  • Splint
    = den yderste blødere del af en træstamme
  • Sprængt væg
    = fritspændende bindingsværksvæg
  • Sprængværk
    = tømmerkonstruktion til understøtning af bjælkelag
  • Springliste
    = profileret liste med bølget overflade
  • Sprosse
    = liste der opdeler et glasfelt i en ramme
  • Stabel
    = den del af et hængsel, der er fastgjort til karm eller murværk
  • Staderapport
    = entreprenørens afrapportering af byggeriets fremdrift
  • Stående fals
    = samlingsmetode for metalplader
  • Stænkpuds
    = puds af grovkornet mørtel, der er udkastet på muren og fremstår med en rustik overflade ~ samme som sprøjtepuds ~ samme som sprutpuds
  • Staf
    = smal træliste med en kvart- eller halvrund forside
  • Stafbræt
    = bræt hvis kanter er forsynet med en udadbuende profil
  • Stampet kalk
    = hydraulisk kalk tilsat lidt vand og behandlet (stampet) med trækøller, indtil kalken danner en sej masse ~ Hammerkalk
  • Stander
    = en mursten anbragt stående på sin mindste flade
  • Standersten
    = mursten brugt på højkant
  • Stavgulv
    = gulv opbygget af træstave lagt i mønstre. Parketgulve har større stave
  • Stavværk
    = tømmerværk af opretstående tømmer
  • Stemmejern
  • Stern
    = kantstillet bræt anbragt vandret langs tagkanten
  • Sternlinie
    = tagets nederste begrænsning mod muren
  • Stigrør
    = Et lodret jernrør placeret i høje huse, således at man udefra kan pumpe vand op i huset til brandslukningsformål
  • Stik
    = mursten stillet på højkant over en muråbning
  • Stikbjælke
    = kort bjælke der er anbragt vinkelret på en hovedbjælke ved gavlen
  • Stikbom
    bjælke der i et stillads spænder fra rideplanke til mur
  • Stikspær
    spær hvis ene ende er tappet ind i en veksel
  • Stilart
    = Romansk stil fra ca. år 1000 til 1250 = Gotik fra ca. år 1250 til 1530 = Renæssance fra ca. år 1530 til 1630 = Bruskbarok fra ca. år 1630 til 1670 = Højbarok fra ca. år 1670(...)
  • Stjerthage
    = beslag anbragt på vindueskarm, hvortil anverfer eller stormjern fæstnes
  • Støbeskel
    = grænse mellem to på hinanden følgende støbninger
  • Stød
    = samling i tømmerkonstruktion mellem endetræ
  • Stødbræt
    bræt fra trinbagkant til efterfølgende overliggende trins underside ~ samme som stødtrin
  • Stødfuge
    = lodret fuge mellem to mursten ~ samme som studsfuge
  • Stødtrin
    bræt fratrinbagkant til efterfølgende overliggende trins underside ~ samme som stødbræt
  • Stokhugning
    = overfladebehandling af natursten
  • Stokværk
    = Bindingsværk, hver etage er et stok (af tømmer)
  • Stol
    = tømmerkonstruktion til understøttelse af en ikke lodret (trukket) muret skorsten
  • Stolpe
    = er den del af et låsetøj, der, indstemt i en dør, viser sig i dørens kant, og gennem hvilken låsens falle og rigel går eller = lodret søjle af træ (feks. i bindingsværkskonstruktion)
  • Stopning
    = tilfyldning af mellemrum med tætningsmateriale
  • Storentreprise
    = entrepriseform, hvor bygherren har sammenlagt nogle fag og typisk ender op med 4-6 storentrepriser
  • Stormbånd
    = skråbånd i bindingsværk, der går fra fodremmen og op til stolpen, som det møder over løsholthøjde
  • Stormkrog
    = en til vinduesrammen fastgjort haspe med et øje, der kan sættes ned over en hage i karmen, når vinduet skal fastgøres i en åbentstående stilling eller = en lang krog anbragt på vinduessprossens yderside og passende til en øsken på vinduesrammen
  • Stormlægte
    lægte anbragt skråt på underside af spær
  • Støttet byggeri
    = byggeri der er omfattet af forskellige former for statslig støtte, fx almennyttigt boligbyggeri
  • Stræbepille
    = bygningselement af dels konstruktiv og dels dekorativ betydning udført som pille uden base og kapitæl etableret op af en bygningsfacades underste del med en svag hældning ind mod muren. Stænkpuds Grovkornet pudsning, der fremstår med en rustik overflade
  • Strækbånd
    tømmer til optagelse af trækkræfter
  • Straffe
    = at fjerne skarpe kanter på høvlet træ
  • Strø
    = træ af spinkel dimension som underlag for gulvbrædder
  • Strømskifte
    = murværk der i en gavl står vinkelret på en skrå tagflade
  • Strukturpuds
    = struktureret puds fremstillet som en glatpudsning, hvorefter en ønsket struktur er indpresset i den våde mørtel
  • Stryge
    = afretning af træside eller = påføre maling med pensel
  • Strygesten
  • Studsfuge
    = lodret fuge mellem to mursten ~samme som stødfuge
  • Stuk
    = dekorativt bygningsled i mørtel, gips, flamingo eller polystyren  
  • Stukkering
    = beklædning af vægflader eller lofter med stukmasse
  • Stump
    = betegnelse på samling i en tømmerkon struktion, hvor endetræ mødes i en ikke spids vinkel
  • Styrtrum
    = afstanden mellem overfladen af loftsbrædderne og tagremmens overkant
  • Sugekop
  • Sugfjæl
    = sternbræt, ofte i forbindelse med stråtag
  • Sule
    = høj stolpe, som står på en stor sten eller er jordgravet, og som bærer tagets åsbjælke
  • Svale
    = åben udbygget gang af træ på et hus gårdside. Den er dækket af et tag og er forsynet med et gelænder. Gangen kan være anbragt direkte på jorden eller på en høj kælder, men den kan også findes ud for andet stokværk og bæres da af udstikkende bjælkeender. Funktionen er at skabe forbindelse(...)
  • Svalehale
    = en tap eller kam i tømmerkonstruktioner, der er smallest ved roden og derfra skråner jævnt ud, så den låses fast i en dertil svarende udhugning
  • Svalehaleblad
    = tværsamling af tømmer
  • Svanehals
    = kurvet bøjning på nedløbsrør
  • Svanemærke
    = populær betegnelse for Nordisk Miljømærkning. En mærkning for byggematerialer som gulve, vinduer og byggeplader. Svanemærkede produkter skal leve op til et såkaldt vugge til grav-princip, hvor miljøbelastningen skal minimeres i alle faser fra anvendelse af råmaterialer og til bortskaffelse.(...)
  • Svejfet
    = udadbuet
  • Svejfning
    = udskæring efter krumme linier, f. eks. med en sav med en smal klinge
  • Svikkel
    = trekantet flade mellem to buelinier
  • Svingtrin
    = trin med forskellig dybde ved for- og bagvange
  • Svumme
    = murværket påføres med kost en tyndtflydende blanding af fint sand, kalk og vand. Efter hærdningen afbørstes muren
  • Svumning
    = påføring af cementvælling med græskost
  • Syld
    = fundamentsten under husets vægge
  • Syldsten
    = en stor sten, hvorpå stolperne i bindingsværk uden fodrem hviler
  • Syldstykke
    = tømmerstykke som indtappes for neden i stolperne i bindingsværk uden fodrem
  • Systemleverance
    = Byggeri med systemprodukter leveret i en systemleverance skal i denne sammenhæng forstås bredt: som en funktionsmæssig – eller fysisk størrelse:
    • Funktionsmæssige størrelser er eksempelvis indeklima-, vandforsyning- eller elsystemer og baderum.
    • Fysiske størrelser er eksempelvis(...)
  • t

  • T-jern
    = samme som profiljern
  • Tække
    = udførelse af en tagdækning
  • Tærskel
    = samme som dørtrin
  • Tætningsliste
    = liste til tætning af døre og vinduer. Kan udføres i mange materialer, f.eks. gummi, pvc og træ
  • Tag
    = bygningsdel, som omfatter tagkonstruktion og tagbeklædning, der skærmer mod vejrliget Typer: - fladt tag, der kun har det fald, der er nødvendigt for at lede regnvand til afløbene - trekanttag, saddeltag eller vinkeltag, som har et trekantet tværsnit - pyramidetag, der har(...)
  • Tagås
    = de planker, som hviler på hovedspærene
  • Tagbindere
    = fastholder tagsten til taglægten
  • Tagbjælke
    = bærer tagbeklædning og/eller lægtelag
  • Tagbjælkelag
    = spærkonstruktion udført af bjælker, bjælkelag
  • Tagfod
    = tagkonstruktionens sammenbygning med dens understøtning
  • Taglægter
    = styrkesorterede lægter i mindst styrkeklasse C18, CE-mærket og med dimension som lægter. Normallægten er 38x73 mm
  • Taglejde
    = samme som tagrem
  • Tagpap
    = tagbeklædning udført af pap med asfaltbelægning
  • Tagpotter
    = En række tagsten ved underkanten af et stråtag
  • Tagrejsning
    = vinkel på taget
  • Tagrem
    = samme som murrem
  • Tagrør
    = tækkemateriale til stråtag - materialet vokser i Danmark ved søer, åer, moser og fjorde. Planten hedder phragmites vulgaris
  • Tagryg
    = den øverste skæringslinie mellem to tagflader
  • Tagrytter
    = lille tårn eller spir anbragt på tagryggen
  • Tagskæg
    = den nederste del af en tagflade
  • Tagspån
    = savskåret, kløvet eller høvlet træspån
  • Tagstol
    = tømmerkonstruktion over tagbjælkelaget til understøtning af tagkonstruktionen
  • Tagværk
    = spær med lægter og tagbeklædning
  • Tandplader
    = plane, forzinkede stålplader med udstansede tænder til samling af trædele, primært i spærkonstruktioner
  • Tandpladespær
    = træbaserede gitterspær samlet med tandplader
  • Tandsnitsgesims
    = række af fremspringende firkantede eller profilerede klodser af sten eller træ, anbragt med korte mellemrum. Anvendt dekorativt i gesimser
  • Tandspartel
  • Tang
    = to stykker tømmer eller brædder, der, i en ret eller skrå vinkel, fastgøres på hver side af et tredie stykke tømmer = (og flere andre betydninger)
  • Tangentialt snit
    = samme som plansnit
  • Tap
    = del af tømmersamling, der passer til et hul, svarende til tappens stærrelse
  • Tapforbindelse
    = tømmersamling, hvor tap i endetræet på et tømmerstykke låses i hullet på et andet tømmerstykke med en tværgående dyvel. Bruges, hvor to tømmerstokke mødes vinkelret eller skråt i samme plan
  • Tapning
    = samling af to stykker træ med ét eller flere huller og tilsvarende tapper
  • Tapsamling
    = træforbindelse ved tapper eller svalehaler
  • Taskekvist
    = kvist med halvtag, der udgår fra en bygnings tagryg
  • Tavle
    udfyldning i bindingsværkskonstruktion
  • Tekstur
    = den tegning, veddet viser efter opskæring til bræt, planke eller finér. Den er afhængig af træets struktur og opskæringsmåden
  • Terracotta
    = brændt ler
  • Terrændæk
    = betonlag på isolering og dræn
  • Tidligt udbud
    = Entrepriseformen er her totalentreprise hvor bygherren, ud fra gældende regler om licitation mv., vælger en totalentreprenør. Ved tidligt udbud anvendes entreprenørens viden omkring udførelsen i projekteringen. Entreprenøren er således den styrende part efter licitationen, som typisk finder(...)
  • Tilsætning
    bræt eller panel, opsat mod en dør- eller vindueskarm, således at hele lysningen er dækket i hele murens tykkelse
  • Tilsyn
    = den tekniske rådgiver som kontrollerer, at byggearbejderne udføres i overensstemmelse med projektmaterialet
  • Tilsyn (fagtilsyn)
    = teknikere der for bygherren kontrollerer, at byggearbejderne udføres i overensstemmelse med projektmaterialet
  • Tjære
    = Trætjære fremkommer ved tørdestillation af fyrretræ. Trætjæren er rødbrun og kaldes også rødtjære eller finsk tjære og benyttedes forhen meget til imprægnering afsåvel bindingsværk som træhuse = stenkulstjære er et biprodukt fra gasfremstilling. Stenkulstjæren er sort eller mørkebrun,(...)
  • Tjæret
    = materiale som fremkommer ved opplukning af tovværk eller fremstilles af korte blår, som efterfølende tjæres. Bruges som isolerings- og tætningsmateriale mellem karme og murfalse
  • Tofteport
    = port fra gårdspladsen ud mod marken eller toften - en slags bagport i modsætning til gadeporten imod bygaden
  • Tømmer
    = træ med dimension over 3"
  • Tommestok
  • Tøndehvælving
    = overdækning, hvis form er en del af en cylinder, og hvis vederlag er parallelt med frembringerne
  • Topstykke
    = afslutning opadtil på feks. gavl, portal eller møbel
  • Toptak
    = en lille murtinde ved gavlspidsen. Kan være suppleretaf to fodtakker, tilsvarende prydelser ved gavltrekantens fod
  • Totalentreprise
    = entrepriseform, hvor en totalentreprenør har engageret arkitekt, ingeniør og underentreprenører
  • Trådbinder
    binder af galvaniseret tråd
  • Trådglas
    = glas, hvori der er indstøbt tynde metaltråde, der holder på glasset i tilfælde af brud
  • Træbeton
    = høvlspåner eller træuld, der imprægneres med vandglas og derefter blandet med cementkitmasse og presses i plader eller blokke
  • Træbuk
    = savbuk eller = træskadedyr
  • Træfiberplade
    = plademateriale fremstillet ved sammenpresning af rene, fugtige træfibre ved høj temperatur uden lim
  • Træfugtighed
    = mængden af fugt (vand) i træet, målt i procent
  • Trænagle
    = et cylinderformet træstykke, ofte af en hård træsort, hvormed to eller flere stykker træ samles
  • Træuld
    = smalle træspåner, der benyttes som indpakning og til pladematerialer
  • Træuldsbeton
    = samme som træbeton
  • Trappebolt
    = bolt med rektangulær møtrik, der forbinder trappens hovedstykke eller mægler med trappens forvange
  • Trappefrise
    = muret frise, hvor nedadvendende aftrapninger fremtræder i relief. Går gerne over fire skiftegange
  • Trappeløb
    = en trappes længde defineret som et uafbrudt trappeparti mellem to afsatser (reposer)
  • Trapperumsapside
    = halvrundt rum oprindeligt brugt i kirkearkitekturen
  • Trappevange
    = den del af trappen, der bærer trinene
  • Travers
    = samme som tværbjælke
  • Travertin
    = hård, men porøs kildekalk, anvendt som bygningssten
  • Trekvarter
    = en trekvarter, er en mursten, hvoraf 1/4 af stenens længde er borthugget
  • Trempel
    = tagfodskonstruktion ved stejle tage
  • Trimpel
    = tømmerstykke, som spænder mellem to bjælker, veksler eller spær
  • Trinbredden
    = trinets fulde længde, inklusive den indstemte del. Måles vinkelret på trappens ganglinie
  • Trindybden
    = bredden af et trin, som kan betrædes. Måles parallelt med trappens ganglinie
  • Trinforkant
    = det lodrette stykke af et trin, der vender ud mod trappens synlige del
  • Trinfremspring
    = stykke af et trin, som er placeret mellem trinforkant og stødtrin
  • Trompe
    = et halvcirkulært bueslag med smiget underside anbragt i et retvinklet murhjørne, så dette får en vis nichekarakter. Trompen fungerer som overgang mellem et firkantet rum og et cirkulært kuppelhvælv, men kan også være et bærende element for et hængetårn eller - anbragt under gulvplanet -(...)
  • Trønne
    = udvide sig - kvælde
  • Trøske
    = råddenskab i træ
  • Trumeau
    = murstykke mellem to vinduer = samme som murpille
  • Trykbrud
    = brud af fibre på tværs af fiberstrukturen forårsaget af for stort tryk parallelt med fibrene på grund af trykpåvirkning eller bøjning
  • Trykimprægnering
    = metode til rådbeskyttelse af træ. Udføres med vandige kemiske midler, der føres ind i træet med vekslende vakuum og tryk i imprægneringstanke
  • Tudsten
    = tagsten som er forsynet med et hul til udluftning
  • Tværbjælke
    = bjælke, der ligger vinkelret på længderetningen i et hus
  • Tværgavl
    = gavl på langsiden af et hus siddende vinkelret i forhold til endegavlene
  • Tværkrumning
    = krumning af et træstykke på tværs af bredsiden
  • Tværløbet
    = træ med fibre, der afviger fra det parallele forløb, f.eks. omkring knaster og tveger, rod- og masertræ
  • Tværpost
    = det vandrette karmstykke, som deler et vindue
  • Tværskillerum
    = skillevæg, der står vinkelret på en bygnings facade
  • Tværved
    = fibre med snævert, uregelmæssigt forløb. (Masret ved)
  • Tysker
    = blære i finér pga. manglende limforbindelse med underlaget
  • u

  • U-jern
    = samme som profiljern
  • U-værdi
    = isoleringsevnen af en konstruktion eller et materiale, f.eks. tagkonstruktionen. Også kaldet transmissionskoefficient. Jo lavere U-værdi – jo bedre isoleringsevne
  • Udbud
    = indhentelse af tilbud ved enten offentligt udbud, begrænset udbud, udbud efter forhandling eller projektkonkurrence
  • Udbudsmateriale
    = det materiale som de forskellige aktører afgiver deres tilbud på baggrund af
  • Udfyldning
    = Feks. murværk, der udfylder tomme rum mellem bærende og støttende konstruktioner, men hvis tilstedeværelse ikke er påkrævet, for at konstruktionen kan blive stående, f. eks. udmuringer i bindingsværk
  • Udhæng
    = den del at tagkonstruktionen, der rager ud over facaden
  • Udhængsbrædder
    = beklædning på udhængets underside
  • Udhængsspær
    = yderste spær i gavl bag vindskeden
  • Udkaste
    = at påføre puds med kast
  • Udkragning
    = en vandret bygningskonstruktion eller et øvre stokværk, som springer frem over det underliggende
  • Udladning
    = det stykke, som gesimsen på en bygning går ud over "ren mur"
  • Udligger
    = noget der går skråt eller vandret ud fra en hovedkonstruktion. Bl.a. betegnelse for vandret bjælke, der rager ud fra muren over en åbning i denne, f.eks. fra en luge i forbindelse med et hejseværk
  • Udmitling
    = skæringslinie mellem en bygnings tagflader
  • Udsæt
    = en lav udbygning på et hus - en karnap
  • Udskud
    = betegnelse for en lavere udbygning, som skyder sig ud fra en bygning, og som dækkes af bygningens tag, der føres ned over den eller = betegnelse for den ringeste sorteringsklasse i skandinavisk nåletræ
  • Udskudsbræt
    = bræt af ringeste sortering
  • Udtrin
    = en trappes øverste trin, som ligger i samme vandrette plan som gulv- eller reposoverside
  • Udveksling
    = samme som vekselbjælke
  • Uglehul
    = ventilationshul i gavlen af et hus
  • Underentreprenør
    = entreprenør som ikke har kontrakt med bygherren, men har kontakt til en anden entreprenør (fx hovedentreprenøren)
  • Undergulv
    = gulv, der danner underlag for den endelige gulvbelægning
  • Underkarm
    = det underste stykke karmtræ i et vindue eller en dør
  • Undermuring
    = opførelse af murværk under stående bygningsdele for at forstærke fundamentet
  • Underpløjning
    = profilering af bræt med not, hvor underlæben gøres kortere for at sikre tæt samling af brædderne
  • Understrygning
    = tætning af åbning mellem vingetagsten. Understrygning udføres indefra med mørtel
  • Undertag
    = et undertag der oplægges under tagdækningen for at opsamle og lede vand til tagrenden
  • v

  • Vægfliser
    = stort set altid kvadratiske keramikfliser af lertøj eller af fajance. I modsætning til kakler har vægfliser ingen fals på bagsiden.
  • Værk
    = optrevlet tovværk (hamp) til anvendelse ved kalfatring
  • Vage
    = samme som vandret
  • Valmtag
    Tag, der ved gavlene afsluttes med skrå tagflade; går disse lige så langt ned som de øvrige 4 tagflader, kaldes det helvalm; går de kun halvt så langt ned, halvvalm
  • Vandbræt
    = skråtstillet bræt monteret under gavltrekantens bræddebeklædning, der modvirker at vandet løber ned af væggen
  • Vandlås
    = U-formet bøjning, hvor vandet f.eks. fra en håndvask skal passere for at nå ud i afløbssystemet. Vandlåsen forhindrer lugte fra afløbet i at trænge ind i huset
  • Vandnæse
    = vandretliggende bygningsdel, der springer frem i forhold til den underliggende flugt
  • Vandnot
    = samme som vandnæse
  • Vandrille
    = samme som vandnæse
  • Vandskuring
    = tyndt mørtellag på murstensvæg, udjævnet med en kost eller sæk (sækkeskuring), samtidig med vandpåstænkning, således at mørtelen fjernes fra murstenenes overflade
  • Vandspyer
    = et fra en tagrende vandret eller skråt udstående afløbsrør. Bruges i stedet for nedløbsrør. I ældre byggeri, ofte formet som et fabeldyr eller som en anden grotesk figur - en gargoil
  • Vange
    = del del af en trappe, der bærer trinene (trappevange) eller = væggene i en skorsten
  • Vankant
    = vankant er betegnelsen for de skrå kanter på ikke kantskåret træ, der således stadig fremtræder med noget af den naturlige træoverflade
  • Varmegenvinding
    = installation, der ved hjælp af en varmeveksler kan udnytte spildvarmen fra en bygning
  • Varmeledningsevne
    = varmeledningsevne ( lambda-værdi) er et tal for et materiales evne til at isolere
  • Varmepumpe
    = installation, der kan udnytte varmeenergi fra jorden eller den atmosfæriske luft
  • Varmetab
    = en boligs varmetab er den mængde energi, der tabes som transmissiontab gennem klimaskærmen og ventilationtab som på grund af luftfornyelse i boligen medgår til opvarmning af indstrømmende udeluft
  • Varmeveksler
    = installation, der kan transportere varmeenergi imellem to uafhængige rørsystemer. Feks. udefrakommende fjernvarmevand, der passerer en varmeveksler, hvorefter husets eget varmerørssystem kan føre varmen til radiatorerne
  • Vaskebræt
    = slang for krumme gulvbrædder
  • Vaterpas
  • Vederlag
    = en flade, hvorpå en murbue, hvælving, bjælke, eller et stik hviler eller = fundamentet til et hus eller = sten, der er pakket omkring en jordgravet stolpe
  • Vederlagssten
    = sten, hvorpå en murbue, hvælving, bjælke eller et stik hviler
  • Vedtag
    = tag bestående af 2 lag kløvede brædder i én på to lægning
  • Vegne
    = bøje søm på den modsatte side af den, hvorfra sømmet bliver slået i
  • Vejrgrånet træ
    = ved vejrgrå farve forstås misfarvninger, der fremkommer på udendørs træoverflader bl.a. ved lysets, luftens og støvpartiklers indvirkning
  • Veksel
    bjælke der spænder mellem gennemgående bjælker (eller spær) og selv understøtter bjælker (eller spær)
  • Vekselbjælke
    = en tværbjælke, der ved åbninger i bjælkelag til skorstene og trapper er tappet ind i de nærmeste hele, gennemgående bjælker for at yde konstruktionen støtte. Betegnes også som veksel eller udveksling
  • Vendetrin
    = skæve trin som i en spindeltrappe eller vindeltrappe, men skiftevis højre og venstrevendte og brugt i et lige trappeløb
  • Ventilationsspalte
    = afstand mellem isolering og diffusionstæt undertag, der skal sikre, at eventuel fugt kan ventileres bort fra konstruktionen
  • Vimmelskaft
    = et gammelt borsving af træ
  • Vindafstivning
    = sikring af en bygning mod påvirkning fra vindkraften. Sikringen kan foregå ved, at murede/støbte kerner eller vindkryds indgår i konstruktionen
  • Vindbræt
    bræt til afslutning af tagbeklædning ved tagflades afslutning ved gavl ~ samme som vindskede ~ samme som sternbræt
  • Vindeltrappe
    = trappe med krumme for- og bagvanger og skæve trin. Kaldes ofte spindeltrappe
  • Vindfløj
    = En viser af vindretningen, ofte opbygget med et stationært horisontalt stillet kors, hvis arme peger mod hver sit verdenshjørne. Over dem en let drejelig viser med en fane, som vinden kan få fat i. Denne fane kan være udformet som en hane, og vindfløjen kaldes da en vejrhane. Materialet kan(...)
  • Vindjern
    = tværstænger af jern indsat i blyindfattede vinduer til støtte for de bløde blysprosser
  • Vindkryds
    = I skeletkonstruktioner uden murede kerner eller lignende anbringes stænger, der kan optage påvirkninger fra vindkraften
  • Vindøje
    = en type vindue
  • Vindridse
    = revne, der fremkommer i bjælken i træ ved udtørring
  • Vindskæv
    = vredet plan
  • Vindskede
    bræt til afslutning af tagbeklædning ved tagflades afslutning ved gavl
  • Vindtrækbånd
    = stålbånd i 2-3 mm`s tykkelse til afstivning af tagkonstruktionen
  • Vindueskarm
    = den karm, der er indsat i vinduesåbningen i en bygning, og hvori vinduesrammerne monteres
  • Vindueskrog
    = krog, hvormed et vindue holdes lukket eller åbent
  • Vinduesplade
    bygningsdel, der dækker oversiden af en vinduesbrystning
  • Vinduesplanke
    planke anbragt over et vindue i den inderste del af en facademur
  • Vinduespost
    = stolpe mellem vinduesrammerne
  • Vinge
    = en sidefløj i et bygningsanlæg eller = et trædække for overdelen af karmen til et buet vindue
  • Vinkelbånd
    = samme som hjørnebånd
  • Vinkelrygsten
    = tagsten med vinkelform til at lægge på rygning
  • Vinyl
    = Fællesbetegnelse for visse termoplastiske stoffer. Kaldes også polyvinyl. Mest kendt er polyvinylklorid (PVC) og poly-vinylacetat (PVA). Anvendes i baner til gulvbelægning.
  • Vorhangsbogen
    = vinduesoverligger udformet som ophæftede gardinforhæng
  • Vragbræt
    = Forskallingsbræt 3/4" tykt
  • Vrangside
    = den flade af et bræt el. en planke, der i stammen vender bort fra marven, og som indeholder mest splint; kaldes også bagside
  • Vregbræt
    = samme som forskallingsbræt
  • Vrider
    = beslag til fastholdelse af lette, gående bygningsdele i lukket position
  • Vulst
    = cirkelformet ombøjning af metalpladekant
  • VVM-redegørelse
    = redegørelse for hvordan et projekt vil påvirke det omgivende miljø
  • w

  • Weatherboard
    = profilbræt til facadebeklædning med skrå flade
  • z

  • Ziehklinge
    = tyndt rektangulært stålblad med skærende æg (kant). Anvendelig til afpudsning af træ efter pudshøvling, men før brugen af sandpapir
  • Zinkindskud
    = profil af zinkplade, der dækker en fuge mellem tag og lodret murflade